Angst epidemi hos Teenagere

Angstlidelser hos teenagere er steget eksplosivt

Siden 2010 har der været en eksplosiv stigning i angst og depression blandt unge, særligt piger, i en række vestlige lande.

En egentlig angstepidemi har ramt de unge generationer.

I USA er andelen af unge piger mellem 12 og 17 år med en depressiv lidelse steget fra 8% i 2010 til over 25% i 2021.

Det svarer til en tredobling. For unge drenge er tallet mere end tredoblet fra 4% til 13%.

I Storbritannien er antallet af 11-15-årige piger med diagnosticerede angstlidelser steget med 71% fra 2004 til 2017, mens depressive lidelser er steget med hele 206%. For drenge er stigningerne på henholdsvis 55% og 189% i samme periode.

De nordiske lande følger udviklingen

Også i de nordiske lande ses massive stigninger i angst og depression blandt de unge efter 2010. I Sverige er andelen af piger mellem 16 og 29 år med svær angst fordoblet fra 8% i 2010 til 20% i 2021. I Norge er andelen af 13-19-årige piger med angstsymptomer steget fra omkring 10% før 2010 til over 25% i 2019.

De unge kvinder er hårdere ramt end de unge mænd, men stigningen ses hos begge køn. Samtidig er det de yngste aldersgrupper, der er hårdest ramt.

Tallene tegner et alarmerende billede af en decideret angstepidemi blandt unge, især piger, der har spredt sig på tværs af landegrænser siden 2010. Det kalder på handling og undersøgelse af årsager og løsninger.

Angstlidelsers udbredelse og former

Omkring 30% af alle teenagere vil opleve en angstlidelse på et tidspunkt i deres liv. Angstlidelser begynder ofte i teenageårene eller tidlig voksenalder.

De mest almindelige angstlidelser blandt teenagere er:

Generaliseret angst

Ved generaliseret angst oplever teenageren vedvarende og overdrevne bekymringer om en lang række emner, såsom skole, venner eller familie. Bekymringerne er svære at kontrollere og påvirker teenagerens dagligdag.

Social angst

Social angst kendetegnes ved en intens frygt for sociale situationer, hvor andre kan iagttage eller bedømme én. Det kan f.eks. være at tale foran klassen, gå til fester eller spise sammen med andre.

Panikangst

Panikangst viser sig ved pludselige og intense anfald af frygt eller rædsel. Anfaldene kommer ofte uden varsel og topper efter få minutter. Teenageren frygter ofte at dø eller miste kontrollen under et angstanfald.

Specifikke fobier

Specifikke fobier er irrationelle, vedvarende frygt for bestemte ting eller situationer, såsom edderkopper, højder eller lukkede rum. Teenageren vil typisk undgå det, de frygter.

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD)

Ifølge Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5), den officielle diagnosemanual for psykiske lidelser, kan PTSD diagnosticeres, hvis en teenageren har haft mindst en af følgende symptomer i mindst en måned efter en traumatisk hændelse:

• Genoplevelser af traumet: Dette kan omfatte mareridt, flashbacks eller flashbacks, hvor man føler, at traumet sker igen.
• Undgåelse af traumet: Dette kan omfatte undgåelse af steder, ting eller mennesker, der minder om traumet.
• Negativ ændring i tanker og følelser: Dette kan omfatte negative tanker om sig selv eller verden, følelse af afsondrethed eller følelse af at være i fare.
• Ændringer i kropslige reaktioner: Dette kan omfatte søvnløshed, koncentrationsbesvær eller irritabilitet.

Den traumatiske hændelse, der udløser PTSD, skal have været en oplevelse, der ville være traumatisk for de fleste mennesker. Det kan være en hændelse, hvor man har været udsat for død eller alvorlig skade, eller hvor man har oplevet en trussel mod sin egen eller andres fysiske integritet.

Årsager og risikofaktorer for angstlidelser

Genetiske faktorer

Der er en klar genetisk komponent for udvikling af angstlidelser. Hvis en teenagers forældre eller søskende lider af angst, er risikoen for at udvikle det 2-4 gange større.

Miljømæssige faktorer

Stress og traumatiske oplevelser såsom mobning, vold eller seksuelt misbrug kan udløse angstlidelser hos teenagere. Også usikre familiemønstre med skilsmisse eller alkoholmisbrug øger risikoen.

Sociale medier er et område der menes at have stor indflydelse på de store stigninger i angst blandt teenagere.

Det handler blandt andet om:

• Sociale sammenligninger: Sociale medier kan gøre det nemt for unge at sammenligne sig selv med andre, hvilket kan føre til negative tanker og følelser.
• Cybermobning: Cybermobning er en form for mobning, der finder sted online. Det kan være meget skadeligt for unge og kan føre til angst, depression og selvmordstanker.
• Følelsesmæssig overstimulering: Sociale medier kan være en konstant kilde til information og underholdning. Dette kan føre til følelsesmæssig overstimulering, hvilket kan føre til angst og stress.

Hormonelle faktorer

De store hormonelle forandringer i puberteten menes at kunne påvirke udviklingen af angst hos teenagere. Især piger rammes hyppigere end drenge.

Personlighed

Nogle personlighedstyper, såsom perfektionister eller mennesker der undgår konflikter, har større risiko for angstlidelser. Lavt selvværd kan også være en medvirkende årsag.

Symptomer på angstlidelser

Angstlidelser kan give en række forskellige fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer:

Fysiske angstsymptomer

• Hjertebanken, åndenød, trykken for brystet
• Svedtendens, rysten, tør mund
• Kvalme, mavesmerter, appetitløshed
• Svimmelhed, hovedpine, muskelspændinger
• Koncentrations- og hukommelsesbesvær

Disse symptomer opstår på grund af kroppens stressreaktion. Nervesystemet aktiveres, og der frigives stresshormoner som adrenalin og kortisol.

Psykiske angstsymptomer

• Følelse af frygt, panik eller rædsel
• Bekymring, negative tanker og katastrofetanker
• Irritabilitet, rastløshed, anspændthed
• Koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer
• Søvnproblemer, mareridt

De psykiske symptomer styres af hjernens angstcentre, der aktiveres ved angst. Teenageren har ikke kontrol over de bekymrende tanker og følelser.

Adfærdsmæssige angstsymptomer

• Undgåelse af angstprovokerende situationer
• Tilbagetrækning fra sociale aktiviteter
• Afhængighed af tryghedsobjekter eller -personer
• Uhensigtsmæssige mestringsstrategier som selvmedicinering

Adfærdssymptomerne er teenagerens forsøg på at håndtere den intense angst. Desværre forværrer de ofte angsten i længden.

Alvorlige følgevirkninger

Ubehandlet angst i teenageårene kan have vidtrækkende konsekvenser:

• Nedsat livskvalitet pga. begrænsninger i socialt liv, uddannelse og aktiviteter
• Depression som følge af isolering, lavt selvværd og håbløshed
• Misbrug af alkohol eller stoffer i et forsøg på at dulme angsten
• Selvmordstanker eller -forsøg pga. den intense psykiske smerte
• I værste fald tab af menneskeliv

Derfor er det ekstremt vigtigt at søge hjælp, hvis en teenager udviser tegn på angst. Jo før der gribes ind, desto bedre er chancerne for helbredelse.

Her er et forslag til et afsnit om sociale mediers påvirkning på teenagere og angstlidelser:

Sociale medier og angst

De seneste års markante stigning i angst blandt teenagere falder sammen med udbredelsen af smartphones og sociale medier.

Dette har givet anledning til hypoteser om, at det øgede forbrug af sociale medier kan være en medvirkende årsag til udviklingen.

Flere undersøgelser peger på en sammenhæng mellem sociale medier og dårlig mental sundhed:

• En metaanalyse fra 2016 viste, at brug af sociale medier er forbundet med ensomhed, lavt selvværd og depressive symptomer. Jo mere tid, teenagere bruger på sociale medier, desto mere ensomme og deprimerede bliver de.
• Undersøgelser viser, at teenagere, der bruger meget tid på sociale medier, har op til tre gange så høj risiko for depression som lettere brugere.
• Et eksperiment viste, at en pause fra sociale medier i bare tre uger reducerede depression og angstsymptomer signifikant.
• Flere studier viser sammenhæng mellem passiv scrolling på sociale medier og dårligt selvværd samt frygten for at gå glip af noget (FOMO – fear of missing out).

Der er flere mulige forklaringer på, hvorfor sociale medier påvirker teenagere negativt:

• Social sammenligning. På sociale medier sammenligner teenagere konstant deres eget liv med andres tilsyneladende perfekte liv. Dette kan føre til mindreværdsfølelse.
• Overfladiske relationer. Selvom teenage bruger meget tid på sociale medier, bliver ensomheden ikke mindre. Sociale medier erstatter ikke dybe, meningsfulde relationer.
• Afbrydelser og multitasking. Hyppige afbrydelser fra notifikationer påvirker koncentrationen, søvnen og humøret negativt.
• Digital afhængighed. Nogle teenagere udvikler en egentlig afhængighed af sociale medier, der mindsker tiden til sundere aktiviteter.
• Søvnproblemer. Lyset fra skærme om aftenen forstyrrer søvnhormoner og gør det sværere at falde i søvn. Dårlig søvn øger risikoen for angst og depression.
• Mobning og digital chikane. Mobning på sociale medier er et stort problem, der kan føre til alvorlige psykiske problemer.

Samlet set tyder meget på, at de sociale mediers påvirkning af teenagere bør tages alvorligt i forhold til at forklare og forebygge de seneste års angststigning. Dog er mere forskning nødvendig for at fastslå de præcise årsagssammenhænge.

Behandling af angstlidelser

Heldigvis findes der i dag effektive behandlingsformer for angstlidelser:

Medicinsk behandling

Visse typer antidepressiv medicin kan dæmpe angstsymptomerne. Det gælder især SSRI-præparater som citalopram og escitalopram. Medicinen virker ved at øge niveauet af signalstoffet serotonin i hjernen.

Psykoterapi

Samtaleterapi hos en psykolog kan hjælpe teenageren med at bearbejde årsagerne til angsten og udvikle nye mestringsstrategier.

Kognitiv adfærdsterapi

Fokuserer på at udfordre teenagerens negative tanker og erstatte dem med mere hensigtsmæssige.

Neuroaffektiv terapi

Hjælper teenageren med at ændre sin reaktion på angstfyldte situationer via øvelser og afslapning. Kræver indsats og tålmodighed.

Selvhjælp

Bøger, podcasts og onlineprogrammer om angstmestring kan supplere den professionelle behandling. De kan give viden og konkrete værktøjer.

Forebyggelse af angstlidelser

For at forebygge angst hos teenagere er det vigtigt med:

• Et trygt og stabilt hjemmemiljø
• En åben dialog i familien om følelser
• Inddragelse i sociale fællesskaber
• Motion, god søvn og kost
• Begrænsning af alkohol og stoffer
• God coping med stress og modgang

Unge bør opmuntres til at søge hjælp, hvis de kæmper med angst. Her kan skolens studievejledere og sundhedsplejersker rådgive.

Håb for fremtiden

Selvom angstlidelser er meget almindelige blandt teenagere, kan de heldigvis behandles effektivt med den rette støtte. De fleste oplever en markant bedring af deres mentale helbred og trivsel, når angsten håndteres.

Der investeres massivt i forskning i nye behandlingsformer, som lover godt for fremtiden. Samtidig bliver forståelsen og accepten af psykiske lidelser heldigvis større i samfundet.

Så selvom angst er en stor udfordring for mange unge i dag, er der lys forude, hvis vi hjælper hinanden.