Hvornår bør du reagere når dit barn oplever angst?

Oplever dit barn angst?

Angst er en naturlig del af barndommen, men hvornår skal ud reagerer?

De fleste børn oplever angst i større eller mindre grad i løbet af opvæksten.

Men hvornår bør forældre og andre voksne reagere og søge hjælp for barnets angst?

I denne artikel ser vi nærmere på forskellen på normal angst og decideret angstlidelser hos børn.

Normal angst som del af udviklingen

Det er helt normalt, at små børn er bange for mørke, at være alene og fremmede.

Disse former for angst topper omkring 2-3 års alderen, når børnene udvikler fantasi og forestillingsevne.

Også større børn kan have angst for specifikke ting som edderkopper, hunde eller tale foran klassen.

Sådan angst er en del af den normale psykologiske udvikling.

Den hjælper barnet med at lære at tackle omverdenen og beskytte sig selv.

Med alderen vil de fleste børn kunne overvinde eller håndtere disse naturlige angster.

Tegn på problematisk angst eller angstlidelse

For nogle børn bliver angsten så voldsom, at den går ud over deres trivsel og funktion i hverdagen.

Det kan være tegn på en egentlig angstlidelse.

Typiske tegn på problematisk angst er:

• Vedvarende stærk angst, som ikke aftager med alderen
• Angsten er ikke knyttet til bestemte ting eller situationer
• Fysiske symptomer som ondt i maven, hurtig puls, rysten
• Undgåelse af situationer pga. angst
• Søvnproblemer, mareridt relateret til angst
• Koncentrationsbesvær og nedsat indlæring
• Tilbagetrukkethed og isolation

Disse tegn bør give anledning til at søge professionel rådgivning.

Jo tidligere et barn med angstlidelse får hjælp, desto bedre er chancerne for succesfuld behandling.

Årsager til angstlidelser hos børn

Der kan være forskellige årsager til, at et barn udvikler en decideret angstlidelse:

• Arvelighed: Børn af forældre med angst har større risiko for selv at udvikle det.
• Miljømæssige faktorer: Stress, mobning, omsorgssvigt osv. kan udløse angst.
• Svært temperament: Sky og genert personlighed kan være sårbar overfor angst.
• Traumer eller svære oplevelser såsom dødsfald, skilsmisse, ulykke osv.
• Hjernekemi: Ubalance i hjernens signalstoffer kan disponere for angst.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at angstlidelser ikke er barnets egen skyld.

Som forælder skal man ikke bebrejde sig selv, men søge hjælp til barnets angst.

Behandling af angstlidelser hos børn

Ved mistanke om problematisk angst bør barnet henvises til en professionel.

Behandlingen vil typisk bestå af:

• Samtaleforløb som lærer barnet at tackle angsten.
• Neuroaffektiv terapi, hvor man arbejder med regulering af nervesystemet og følelser.
• Afslapningsteknikker og vejrtrækningsøvelser for at dæmpe angstsymptomer.
• Eksponering for angstudløsende situationer på en kontrolleret måde.
• Støtte og rådgivning af forældre, lærere og pædagoger.
• I svære tilfælde medicinsk behandling.

Det er vigtigt med tæt opfølgning under behandlingen, så den kan justeres efter barnets behov og respons.

Målet er, at barnet igen kan fungere i hverdagen uden at blive hæmmet af angst.

Sådan forebygger du angstlidelser hos børn

Som forælder er der heldigvis flere ting, du kan gøre for at forebygge og mindske risikoen for angst hos dit barn:

• Skab trygge og forudsigelige rammer i barnets hverdag.
• Lyt til barnets følelser og tag angsten alvorligt.
• Hjælp barnet med at sætte ord på følelser og bekymringer.
• Styrk barnets selvværd og tro på, at det kan mestre udfordringer.
• Lær barnet afslapningsteknikker og vejrtrækningsøvelser.
• Hold øje med de tidlige advarselstegn på angst og søg hjælp.
• Pas på ikke at “smitte” barnet med din egen angst.

Ved at have fokus på omsorg, nærvær og at bygge barnets robusthed op, kan man forebygge alvorlige angstproblemer.

Men opstår de alligevel er det vigtigt at søge professionel rådgivning og behandling. Jo før jo bedre!

Opsummering: Skeln mellem normal og unormal angst

Angst i større eller mindre grad er en naturlig del af at være barn.

Men for nogle udvikler angsten sig til egentlige angstlidelser, der kræver behandling.

Som forælder er det vigtigt at kende forskellen på normal angst og de alvorlige advarselstegn.

Ved at reagere rettidigt og søge professionel hjælp, kan man give sit barn de bedste forudsætninger for at overvinde angsten og undgå, at den sætter sig permanent.

Barnets trivsel og udvikling skal altid vægtes højest.