Statistkrænkeren – Når offeret selv sætter scenen

Krænkelseskulturen er et tema, der fylder meget i den offentlige debat i disse år.

Mange føler sig udsat for krænkende adfærd og udtalelser flere steder fra.

Men hvad nu hvis krænkelsen snarere kommer indefra end udefra?

Hvad nu hvis offeret selv er med til at sætte scenen og styre fortællingen om, hvordan andre opfatter én?

Når offerrollen tager overhånd

I visse tilfælde kan offerrollen tage så meget overhånd, at personen begynder at forestille sig krænkelser, som reelt ikke findes.

Vedkommende begynder at se andre mennesker som statister, der er med til at bekræfte ens dårlige selvbillede og følelse af at være udsat.

Denne form for indre krænkelse kalder jeg for “statistkrænkeren”.

Her bruger offeret andre mennesker – enten konkrete personer eller en generaliseret “man” – til at bekræfte ens allerede etablerede negative tanker om én selv.

Ofrets indre stemme bliver højlydt

Når først offerrollen har bidt sig fast, begynder den indre stemme at tale højt og fortælle én, at man ikke er god nok, at andre hader én eller synes, man er uduelig eller dum.

Disse antagelser bliver så til “sandheder”, som offeret lægger ud til omverdenen.

Pludselig handler det ikke længere om, hvad andre rent faktisk siger eller gør.

I stedet filtrerer offeret alting gennem sin indre overbevisning og ser krænkelser, hvor der ingen er.

Generaliseringer bliver farlige

Ofte vil statistkrænkeren begynde at generalisere ud fra enkelte hændelser eller personer.

Hvis én person kritiserer en, bliver det hurtigt til “alle hader mig”. Hvis man bliver afvist til et job, bliver det til “jeg er ikke god nok”.

Problemet med denne form for sort-hvid generalisering er, at verden sjældent er så simpel.

Der er stor forskel på én persons handlinger og så en generel sandhed.

Alligevel fylder disse antagelser mere og mere i offerets bevidsthed.

Krænkelserne kommer indefra

Paradoksalt nok opstår statistkrænkerens krænkelser altså indefra frem for udefra.

Det er offerets egen indre stemme, der sætter scenen og skaber fortællingen om, hvad alle mulige hypotetiske “andre” tænker om én.

Disse forestillinger bliver så til den objektive sandhed i offerets optik.

Og dermed ser vedkommende krænkelser alle vegne – også hvor de ikke findes.

Tegn på statistkrænkeren

• Ser krænkelser, hvor der ingen er
• Generaliserer ud fra enkelte hændelser
• Fastlåst offerrolle og negativt selvbillede
• Tillægger tilfældige personer negative motiver
• Taler nedsættende om sig selv
• Fokuserer ensidigt på kritik og afvisninger
• “Alle” bliver til statister i ens indre fortælling

Vejen ud af statistkrænkerens greb

Hvis man genkender ovenstående mønstre, er der heldigvis hjælp at hente.

Første skridt er at blive bevidst om sine indre antagelser og bryde vanetænkningen.

I stedet for at se andre som fjender, kan man aktivt vælge at se dem som medmennesker.

Det handler også om at skelne skarpt mellem faktiske hændelser og de historier, man fortæller sig selv bagefter.

Ofte vil man opdage, at ens indre statistkrænker tolker langt hårdere, end situationen reelt var.

Ved at udfordre de indre antagelser og arbejde med sit selvværd, kan man langsomt løsrive sig fra statistkrænkerens greb.

Det kræver tålmodighed og vilje, men det er muligt at bryde de destruktive tankemønstre.

Statistkrænkeren trives i ensomhed

Noget af det vigtigste i kampen mod statistkrænkeren er at opsøge andre mennesker og få bekræftet, at verden ikke kun består af kritikere og fjender.

Når først den indre stemme har sat sit præg, er det let at isolere sig.

Men i virkeligheden har de fleste brug for netop det modsatte – at mærke omsorg og forståelse fra medmennesker.

Så ved at være sammen med mennesker, der holder af én, kan man langsomt udfordre statistkrænkerens sorte syn på verden.

Forhåbentlig vil man da opdage, at der findes lys og kærlighed – også til én selv.

Sådan tackler du statistkrænkeren

Krænker andre dig mest i din egen fantasi? Her er 5 råd til at tackle statistkrænkeren:

1. Find dine indre antagelser

Opdag dine faste forestillinger om, hvad “man” og “alle” tænker om dig. Ofte handler det om følelser af utilstrækkelighed.

2. Udfordr sort-hvid tænkning

Verden er sjældent så enkel, som statistkrænkeren gør den til. Søg nuancer i stedet for at generalisere.

3. Skelnen mellem fakta og fortolkning

Hvad skete der rent faktisk, og hvordan fortolker du det? Ofte tolker man hårdere end virkeligheden.

4. Tal pænt til dig selv

Ville du tale sådan til en ven? Så tal heller ikke sådan til dig selv. Øv dig i selvomsorg.

5. Opsøg omsorg udefra

Del dine tanker med mennesker, du stoler på. Få bekræftet at du er værdsat, præcis som du er.

Sådan hjælper du én med statistkrænkeren

Ser din ven eller kollega krænkelser alle vegne? Sådan kan du hjælpe:

1. Lytte uden at dømme

Tag det alvorligt, når personen føler sig krænket, uanset om du kan genkende det.

2. Spørg ind til konkrete episoder

Bed om at høre præcist, hvad der blev sagt og gjort. Hold fokus på fakta.

3. Undgå at sige “det tænker de ikke om dig”

I stedet for at afvise følelsen, så vis omsorg og forståelse.

4. Spørg ind til den indre dialog

Hvad siger personen til sig selv om andres motiver og sin egen utilstrækkelighed?

5. Husk at rose og anerkende

Påpeg de positive sider, du kan se. Statistkrænkeren har brug for modspil.

Konklusion

Statistkrænkeren opstår, når man lader sin indre kritiske stemme farve alt og alle omkring én negativt. Man begynder at se krænkelser, hvor der ingen er.

Heldigvis kan man blive bevidst om de indre antagelser og arbejde med sit selvværd.

Ved at søge omsorg hos andre kan man langsomt udfordre statistkrænkeren.

Fokus bør være på nuancer frem for sort-hvid tænkning.

Selvom det kan være svært, er der altid håb og mulighed for at bryde de negative mønstre.

Ved at tackle statistkrænkeren kan man få mere glæde i livet og se sig selv og verden i et langt mere positivt lys.