Spejlneuroner udvikler din sociale intelligens

Empati og sociale interaktioner påvirkes af din hjernes spejlneuroner

Spejlneuroner er nerveceller i hjernen, der aktiveres, både når vi selv udfører en handling og når vi observerer andre udføre den samme handling.

Disse neuroner blev opdaget tilfældigt af en gruppe italienske forskere i 1990’erne under forsøg med aber (Rizzolatti m.fl., 1999).

Siden har spejlneuroner vist sig at spille en helt central rolle for menneskets evne til social interaktion og empati.

Læs med og lær hvordan spejlneuroner fungerer, og hvilken betydning de har – særligt for børns sociale og emotionelle udvikling.

Hvad er spejlneuroner?

Spejlneuroner findes i den præmotoriske cortex i hjernen, som er det område der forbereder og planlægger handlinger, inden de udføres (Rizzolatti m.fl., 1999).

Når vi observerer andre mennesker handle, aktiveres de samme spejlneuroner, som hvis vi selv udførte handlingen.

Det betyder, at vi neurologisk “spejler” andres handlinger og kan sætte os ind i, hvad de foretager sig.

Denne mekanisme gør det muligt intuitivt at forstå andres hensigter og følelser uden at tænke over det.

En ubevidst proces der skaber resonans

Neuropsykologen Susan Hart beskriver det som en ubevidst proces, der skaber en umiddelbar empatisk resonans med andre mennesker (Hart, 2007).

Spejlneuroner reagerer ikke kun på direkte observation af handlinger.

De aktiveres også af lyde, der relaterer sig til bestemte handlinger, f.eks. raslen af papir, der forbindes med spisning.

Endda sproget alene kan udløse spejlneuronaktivitet.

Dette skyldes, at sprogets oprindelse ligger i de samme områder af hjernen, som styrer motorik (Rizzolatti & Arbib, 1998).

Spejlneuroner – sædet for social intelligens

Spejlneuroner betragtes i dag som fundamentet for social intelligens og mellemmenneskelig forståelse.

I kraft af spejlneuroner kan vi fornemme andres sindstilstande og intentioner uden om sproget.

Det sker gennem en slags simulation i hjernen, hvor vi genoplever andres oplevelser i os selv (Gallese & Goldman, 1998).

Du er født med spejlneuroner

Allerede nyfødte babyer har et medfødt spejlneuronsystem, der gør dem i stand til at imitere og interagere socialt.

Små børn spejler uvilkårligt forældrenes ansigtsudtryk og følelser.

Denne afstemning er afgørende for barnets tilknytning og senere empati (Hart, 2007).

Uden et velfungerende spejlneuronsystem ville det ifølge neuropsykologen Louis Cozolino være umuligt for os at udvikle sociale færdigheder og sunde relationer (Cozolino, 2006).

Spejlneuroner giver os mulighed for at forstå andre menneskers sind fra indefra i stedet for fra en observerende outsiderposition.

Fysiologisk forskning i spejlneuroner

Siden opdagelsen af spejlneuroner er der foretaget omfattende forskning for at kortlægge disse cellers funktion og betydning.

Via elektroder i hjernen har man kunnet måle, at der sker en øjeblikkelig aktivering af spejlneuroner, når forsøgspersoner ser en handling blive udført.

Aktiveringen sker på under et halvt sekund (Gallese m.fl., 1996).

Det er den samme del af hjernen, som aktiveres, hvis forsøgspersonen selv udførte handlingen.

Erfaringer forstærker aktiviteten

Forskning tyder også på, at spejlneuronaktiviteten påvirkes af erfaring.

Jo mere erfaring en person har med en bestemt handling, desto stærkere bliver spejlneuronresponsen ved at se andre udføre den (Calvo-Merino m.fl., 2005).

Der er fundet spejlneuroner i flere områder af hjernen, bl.a. i præmotorisk cortex, gyrus cinguli og insula.

Disse områder spiller en vigtig rolle for motorik, empati og selvbevidsthed (Rizzolatti & Craighero, 2004).

Klinisk forskning i spejlneuroner

Udover grundforskning er spejlneuroner også blevet undersøgt i relation til specifikke lidelser.

Hos mennesker med autisme ses en svækket aktivitet i spejlneuronsystemerne sammenlignet med kontrolgrupper (Dapretto m.fl., 2005).

Dette kan forklare vanskeligheder med social interaktion og indlevelse hos autister.

Andre studier har vist, at Parkinsons syge, som har beskadiget motoriske dele af hjernen, også har nedsat spejlneuronaktivitet.

Dette bakker op om sammenhængen mellem motorik og spejlneuroner (Tremblay m.fl., 2004).

Klinisk forskning tyder således på en kobling mellem spejlneuroner og udvikling af empati, sociale færdigheder og intersubjektivitet.

Spejlneuroner og social læring

Ifølge neuropsykologen Susan Hart spiller spejlneuroner en helt central rolle for social læring hos børn (Hart, 2007).

Gennem de første leveår afstemmer barnet sig med primære omsorgspersoner via spejlneuronernes medfødte mekanisme.

Herved opbygges en række mønstre for social interaktion, som bliver en del af barnets personlighed.

Via spejlneuroner tilegner børn sig intuitive modeller for social adfærd baseret på deres erfaringer med nære relationer.

Disse modeller bruges aktivt i mødet med andre mennesker resten af livet og er afgørende for udvikling af empati og emotionel intelligens.

Her er et forslag til et afsnit om sammenhængen mellem børns udvikling, spejlneuroner og angst, som kan indarbejdes i artiklen:

Børns angstudvikling har sammenhæng med spejlneuroner

Spejlneuroner spiller en vigtig rolle i udviklingen af angst hos børn

Når et barn oplever angst fra en omsorgsperson, vil barnets spejlneuroner afkode dette og barnet vil selv mærke angsten i kroppen.

På denne måde kan børns spejlneuroner bidrage til udvikling af angst.

Hvis forældre ofte udtrykker angst eller utryghed i samvær med barnet, kan dette præge barnets egen angsttilstand.

Den unge hjerne spejler forældrenes nervesystem

Barnets hjerne spejler forælderens angst og “simulerer” den i barnets eget nervesystem.

Angsten bliver en del af barnets indre arbejdsmodeller.

Omvendt kan trygge og rolige forældre hjælpe barnet med at regulere angst.

Når forældrenes spejlneuroner sender signaler om tryghed, vil barnets nervesystem i højere grad bearbejde og regulere angsttilstande.

Børn med overaktive spejlneuroner kan være særlig sårbare overfor at spejle og overtage forældrenes angst.

Dette kan medvirke til udvikling af angstlidelser senere i livet. Styrket mentalisering og selvregulering kan hjælpe disse børn.

Samlet set tyder forskningen på, at spejlneuroner og spejling af angst fra nære relationer spiller en betydelig rolle for angstudviklingen hos børn.

Derfor er tryg tilknytning og angstregulering hos forældre vigtigt for at forebygge angst hos børn.

Empatien formes af dine spejlneuroner

Evnen til at sætte sig ind i andre menneskers følelser og perspektiver – også kaldet mentalisering eller empati – udvikles i høj grad gennem spejlneuronernes funktion (Gallese, 2001).

Allerede spædbørn kan reflektere forældrenes følelsesudtryk via deres medfødte spejlneuronsystem.

Denne afstemning mellem barn og forældre internaliseres som mønstre i barnets hjerne og bliver grundlaget for senere empati (Hart, 2007).

Omsorgspersoners empatiske spejling af barnets følelser er således helt afgørende for, at barnet udvikler en robust empatievne.

Her spiller spejlneuroner en central rolle.

Mennesker med svagt udviklede spejlneuronfunktioner, som f.eks. ved autisme, oplever store vanskeligheder med at sætte sig ind i andres sindstilstande.

Dette understreger spejlneuronernes betydning for empati (Dapretto m.fl., 2005).

Spejlneuroner og udvikling af selvbevidsthed

Udover empati spiller spejlneuroner også en vigtig rolle for udvikling af selvbevidsthed og selvfølelse (Hart, 2007).

Når barnet spejler sig i forældrenes ansigtsudtryk og følelser, dannes der efterhånden en fornemmelse for et adskilt selv med individuelle træk og temperament.

Barnet ser sig selv reflekteret i forældrenes øjne.

De indre arbejdsmodeller, barnet udvikler via spejlneuronernes mekanisme, bliver en del af dets personlighed og fornemmelse af sig selv.

En sund selvfølelse opstår, når barnet føler sig set, forstået og spejlet af omsorgspersonerne.

Referencer:

Calvo-Merino, B., Glaser, D.E., Grezes, J., Passingham, R.E., & Haggard, P. (2005). Action observation and acquired motor skills: An FMRI study with expert dancers. Cerebral Cortex, 15(8), 1243-1249.

Cozolino, L. (2006). The Neuroscience of Human Relationships. W.W. Norton & Company.

Dapretto, M., Davies, M.S., Pfeifer, J.H., Scott, A.A., Sigman, M., Bookheimer, S.Y., & Iacoboni, M. (2006). Understanding emotions in others: mirror neuron dysfunction in children with autism spectrum disorders. Nature Neuroscience, 9(1), 28-30.

Gallese, V. (2001). The “shared manifold” hypothesis: from mirror neurons to empathy. Journal of Consciousness Studies, 8(5-7), 33-50.

Gallese, V., Fadiga, L., Fogassi, L., & Rizzolatti, G. (1996). Action recognition in the premotor cortex. Brain, 119(2), 593-609.

Gallese, V., & Goldman, A. (1998). Mirror neurons and the simulation theory of mind-reading. Trends in Cognitive Sciences, 2(12), 493-501.

Hart, S. (2007). Betydningen af samhørighed: om neuroaffektiv udvikling. Hans Reitzel.

Rizzolatti, G., Fadiga, L., Fogassi, L., & Gallese, V. (1999). Resonance behaviors and mirror neurons. Archives italiennes de biologie, 137(2-3), 85-100.

Rizzolatti, G., & Arbib, M.A. (1998). Language within our grasp. Trends in neurosciences, 21(5), 188-194.

Rizzolatti, G., & Craighero, L. (2004). The mirror-neuron system. Annual review of neuroscience, 27, 169-192.

Tremblay, C., Robert, M., Pascual-Leone, A., Lepore, F., Nguyen, D.K., Carmant, L., … & Théoret, H. (2004). Action observation and execution: intracranial recordings in a human subject. Neurology, 63(5), 937-938.