Søvnens betydning for selvværdet

Dårlig søvnkvalitet påvirker selvværdet og kan føre til øget angst

Søvn er en vigtig del af et sundt og lykkeligt liv.

Forskning viser, at søvn ikke kun er vigtig for vores fysiske helbred, men også for vores mentale trivsel og selvværd.

Selvværd handler om, hvordan vi ser os selv og vores værd. Det påvirker vores tanker, følelser og adfærd.

Lavt selvværd er forbundet med en række mentale helbredsproblemer såsom angst og depression.

Derfor er det vigtigt at forstå, hvad der påvirker vores selvværd, herunder søvn.

I den vestlige kultur værdsættes det ofte højere at holde sig aktiv og produktiv end at prioritere søvnen.

Der kan være en tendens til at se søvn som spild af tid eller manglende viljestyrke.

Denne kulturelle indstilling kan medvirke til, at mange nedprioriterer søvnen til fordel for andre gøremål, hvilket kan gå ud over deres mentale sundhed.

Ved at prioritere søvnen kan vi styrke os selv indefra.

Selvværd er …

For at forstå søvnens indflydelse på selvværdet, lad os først se nærmere på, hvad selvværd er.

Selvværd handler om vores generelle følelse af egen værd.

Det dækker over den tillid, accept og respekt, vi har for os selv som mennesker.

Selvværd udvikles gennem vores opvækst og påvirkes af vores relationer, præstationer og livsbegivenheder.

Mennesker med et sundt selvværd føler sig glade og tilfredse med sig selv.

De ved, at de er værdifulde, uanset hvad der sker.

Lavt selvværd opstår derimod, når man har en konstant følelse af utilstrækkelighed eller mindreværd.

Selvværd er derved centralt for vores mentale sundhed.

Forskning viser, at lavt selvværd øger risikoen for psykiske lidelser såsom angst og depression.

Omvendt fungerer et sundt selvværd som en slags psykologisk modstandskraft.

Det hjælper os med at tackle modgang og svære perioder.

Derfor er det så vigtigt at pleje vores selvværd.

Søvnens rolle i mental sundhed

Søvn er en vigtig faktor for både fysisk og mental sundhed.

Under søvnen genopbygger og heler kroppen sig selv.

Hjernen bearbejder følelser, tanker og minder fra dagen.

Samtidig udskilles vigtige hormoner og kemiske forbindelser, der regulerer humør, appetit og meget mere.

Når søvnen er af dårlig kvalitet eller forkortet, påvirkes disse processer.

Søvnmangel går især ud over vores kognitive funktioner såsom koncentration, hukommelse og problemløsning.

Men det kan også forstyrre vores humør og følelsesmæssige balance.

Forskning viser, at kronisk søvnmangel øger risikoen for psykiske lidelser.

Det skyldes blandt andet, at søvnen påvirker regulationen af stresshormoner, angst og depression.

Omvendt kan behandling af søvnproblemer lindre symptomer på psykiske lidelser.

Søvnen har altså stor betydning for vores mentale sundhed og trivsel.

Søvnmangel og selvværd

Eftersom søvnen påvirker vores humør, følelser og tankemønstre, har den også indflydelse på vores selvværd.

Ved søvnmangel opstår der ofte problemer med at tænke klart og huske.

Vi glemmer aftaler, laver flere fejl og har svært ved at koncentrere os.

Disse problemer kan føre til frustration og en følelse af utilstrækkelighed.

Samtidig bliver humøret ofte mere negativt og irritabelt, når man sover for lidt.

Man har måske mindre tålmodighed og overskud i sociale relationer.

Det kan påvirke selvværdet, hvis man oplever konflikter med familie, venner eller kollegaer.

Kronisk søvnmangel kan også føre til apati og manglende motivation.

Man orker måske ikke sine sædvanlige aktiviteter eller interesser, der normalt giver selvtillid.

Selvværdet kan lide et knæk, hvis man ikke længere føler sig som den bedste version af sig selv.

Søvnmangel kan altså på flere måder undergrave vores selvbillede og tro på egne evner.

Det er derfor vigtigt at prioritere søvnen for at opretholde et positivt selvværd.

Søvnkvalitet og selvværd

Udover søvnmangel har selve kvaliteten af søvnen også betydning.

Selv om man sover det anbefalede antal timer, kan dårlig søvnkvalitet stadig påvirke humøret og selvværdet negativt.

Afbrudt og urolig søvn gør det svært for kroppen at få den nødvendige hvile.

Man vågner måske ofte eller ligger og blunder uden at falde i dyb søvn.

Dette kan skyldes sovemedicin, alkohol, støj, lys eller medicinske tilstande.

Resultatet bliver, at man vågner træt og uoplagt.

Kroppen er ikke blevet genopladet, og de mentale batterier er heller ikke blevet genopladet.

Det kan være svært at møde verden med et smil og en positiv indstilling efter endnu en dårlig nat.

I det lange løb slider det på både selvværdet og selvtilliden, hvis man konstant føler sig udmattet og nede.

Man orker måske ikke at pleje relationer eller nå sine mål, og det kan få selvværdet til at dale.

Derfor er det vigtigt at finde årsagen til den dårlige søvnkvalitet og løse det, så søvnen skaber energi og overskud.

Selvbehandling ved søvnproblemer

Når søvnproblemerne opstår, tyer nogle til uhensigtsmæssige quick fixes.

Det kan kortvarigt afhjælpe symptomerne på søvnmangel.

Men på længere sigt kan det skade selvværdet yderligere.

Nogle begynder f.eks. at tage sovepiller for at falde i søvn om aftenen.

Men søvn induceret af sovemedicin er ofte mere overfladisk og forhindrer den dybe hviletilstand.

Samtidig kan sovemedicin give afhængighed med abstinenser til følge.

Andre tyer til alkohol eller cannabis før sengetid.

Det kan hurtigt blive en uheldig vane, der er svær at bryde.

Samtidig påvirker stofferne søvnkvaliteten negativt.

Mange vågner efter få timers søvn eller føler sig stadig uoplagte næste dag.

Disse strategier giver kun en illusion om god søvn.

Reelt forværrer de søvnproblemerne og helbredet på sigt.

Samtidig kan det belaste selvværdet, hvis man bliver afhængig af piller eller stoffer for at fungere.

Der er brug for mere bæredygtige løsninger.

Søvnhygiejne og selvværd

Heldigvis kan man selv gøre meget for at fremme en god nattesøvn og dermed et sundt selvværd.

Grundlæggende handler det om at praktisere god søvnhygiejne.

Søvnhygiejne betyder, at man skaber de rette rammer og vaner omkring søvnen.

Det indebærer bl.a. at holde faste senge- og spisetider, dyrke motion, undgå stimulanser sent om aftenen osv.

Konkret kan du:

• Sørge for et mørkt, stille og køligt soveværelse.
• Lægge telefon og tablet væk mindst 1 time før sengetid.
• Undgå koffein, alkohol og større måltider op til sengetid.
• Have en afslappende aftenrutine med f.eks. læsning eller beroligende musik.
• Stå op til faste morgentider, også i weekends.
• Motionere regelmæssigt, men ikke for sent på dagen.

Disse vaner regulerer kroppens døgnrytme, så det bliver lettere at falde i søvn og vågne udhvilet.

Resultatet skulle gerne blive en dybere og mere genoprettende søvn.

God søvnkvalitet smitter positivt af på ens selvværd.

Når kroppen fungerer optimalt, øges troen på egne evner.

Derudover giver de gode søvnvaner en følelse af at mestre sit helbred og liv.

Det styrker selvværdet og den mentale sundhed.

Behandling og intervention

For nogle er gode søvnvaner dog ikke nok.

Vedvarende søvnproblemer kan kræve lægehjælp.

Årsagen kan f.eks. være søvnapnø, angst eller depression.

Ved mistanke om søvnapnø, bør man til søvnundersøgelse. Her måles vejrtrækning, iltindtag, snorken osv. mens man sover.

Søvnapnø skyldes ofte blokeringer i luftvejene og kan behandles med CPAP-maskine om natten.

Åndedrætstræning kan også hjælpe med at styrke vejrtrækningsmusklerne og gøre vejrtrækningen mere regelmæssig.

Det anbefales derfor at supplere brugen af CPAP-maskine med regelmæssig åndedrætstræning for at få det optimale udbytte af behandlingen.

Åndedrætstræning alene kurerer sjældent søvnapnø helt, men kan mindske hyppigheden og sværhedsgraden af vejrtrækningsstop om natten.

Det er en god idé at kombinere åndedrætstræning med andre tiltag såsom vægttab hvis man er overvægtig.

Uanset årsagen er det vigtigt at tackle søvnproblemerne med den rette indsats.

Ved at supplere CPAP-behandling med åndedrætstræning øges chancerne for at få bugt med søvnapnøen og dens konsekvenser.

Konklusion

Søvn er afgørende for vores fysiske og mentale sundhed.

Dårlig søvnkvalitet og søvnmangel tærer på humøret, overskuddet og selvbilledet.

Omvendt kan god søvn styrke troen på egne evner og fremme et positivt selvværd.

Derfor er det vigtigt at prioritere søvnen og praktisere god søvnhygiejne.

Med de rette rammer og vaner kan de fleste opnå en dyb og genoprettende nattesøvn.

For vedvarende søvnproblemer kan det være nødvendigt med lægehjælp.

Ved at sætte ind på søvnen, investerer vi i os selv og vores selvværd.

God søvn giver overskuddet og den indre ro, der skal til for at navigere livet med selvtillid.

Søvn er således en vigtig nøgle til et godt selvværd og mental sundhed.

Referencer

• Appels, A. & Mulder, P. (1984). Fatigue and heart disease. The association between vital exhaustion and past, present and future coronary heart disease. Journal of Psychosomatic Research, 28(1), 27-38.
• Prather, A. A., Bogdan, R., & Hariri, A. R. (2013). Impact of sleep quality on amygdala reactivity, negative affect, and perceived stress. Psychosomatic medicine, 75(4), 350.
• Killgore WD, Kahn-Greene ET, Lipizzi EL, Newman RA, Kamimori GH, Balkin TJ. (2008). Sleep deprivation reduces perceived emotional intelligence and constructive thinking skills. Sleep medicine, 9(5), 517-526.
• Kahn, M., Sheppes, G., & Sadeh, A. (2013). Sleep and emotions: bidirectional links and underlying mechanisms. International Journal of Psychophysiology, 89(2), 218-228.
• Steptoe, A., O’Donnell, K., Marmot, M., & Wardle, J. (2008). Positive affect, psychological well-being, and good sleep. Journal of psychosomatic research, 64(4), 409-415.
• Øverland, S., Pallesen, S., Lager, E., Lunde, L. H., Waage, S., Magerøy, N., … & Bjorvatn, B. (2013). Subjective health complaints in older adolescents are related to perceived stress, anxiety and gender–a cross‐sectional school study in Norway. Scandinavian journal of public health, 41(3), 244-252.
• Taylor, D. J., Lichstein, K. L., Durrence, H. H., Reidel, B. W., & Bush, A. J. (2005). Epidemiology of insomnia, depression, and anxiety. Sleep, 28(11), 1457-1464.