Selvværd

Selvværd er et af de mest centrale begreber indenfor psykologi og personlig udvikling

Alligevel hersker der ofte forvirring om, hvad selvværd egentlig dækker over, og hvordan det udvikles og påvirkes.

I denne omfattende guide dykker vi ned i de psykologiske teorier og perspektiver, der er med til at forme vores selvværd.

Vi ser på, hvordan både arv, miljø og egne handlinger spiller ind, og giver dig konkrete redskaber til at identificere og styrke dit selvværd.

Hvad er selvværd?

Selvværd handler om den grundlæggende følelse af egen værdi – at man værdsætter og respekterer sig selv som menneske.

Det er selve kernen af ens selvopfattelse.

At have et sundt selvværd betyder, at man kan lide og acceptere sig selv, som man er, med både styrker og svagheder. Det giver en indre tryghed.

Selvværd skal ikke forveksles med selvtillid, som mere konkret handler om at have tillid til egne evner og kunne håndtere udfordringer.

Selvværd er mere stabilt og uafhængigt.

Selvværd vs. selvtillid

Selvværd og selvtillid er to beslægtede begreber, der handler om hvordan vi ser på os selv.

Forskellen er imidlertid at selvværd er den generelle følelse af vores egen værdi som menneske.

Det er en indre følelse af, at vi er værdifulde, uanset vores fejl og mangler.

Selvtillid derimod, handler mere om vores tro på vores egne evner i bestemte situationer eller aktiviteter.

Selvtillid kan variere fra situation til situation, mens selvværd er mere stabil over tid.

En person med høj selvværd kan godt mangle selvtillid i bestemte sammenhænge, mens en person med lav selvværd ofte også har lav selvtillid.

Selvværd danner således grundlaget for vores selvtillid.

Ved at arbejde på et sundt selvværd, kan vi opbygge en stærkere selvtillid.

Hvorfor er selvværd vigtigt?

Et sundt selvværd er afgørende for trivsel og mentalt velvære.

Det påvirker både tanker, følelser og adfærd.

Personer med højt selvværd:

• Har det generelt godt med sig selv
• Tør tro på egne behov og drømme
• Er motiverede og målrettede
• Er robuste overfor stress og modgang
• Har lettere ved at indgå i sunde relationer
• Præsterer bedre i skole og på arbejde

Selvværd påvirker altså både psykisk sundhed, livskvalitet og muligheder i livet.

Derfor er det så vigtigt.

De psykologiske perspektiver på selvværd

Der eksisterer flere psykologiske teorier om udviklingen og påvirkningen af selvværd. Lad os se nærmere på de mest betydende:

Psykoanalysen: Det ubevidste og drifterne

Ifølge psykoanalysen består vores personlighed af tre aspekter: “det’et,” “jeg’et,” og “overjeg’et.”

Disse indre kræfter spiller en afgørende rolle i dannelsen af selvværdet.

• Det’et (id) repræsenterer medfødte drifter og basale behov. Det stræber efter øjeblikkelig tilfredsstillelse af behov som sult og sex.
• Jeg’et (ego) arbejder på at opfylde det’ets behov på en socialt acceptabel måde og navigere i overensstemmelse med kravene fra den virkelige verden. Det udvikler en bevidst selvforståelse.
• Overjeg’et (superego) indeholder samvittighed og moral og fastsætter grænser for jeg’et. Det repræsenterer samfundets normer og de regler, vi har lært fra vores forældre.

Når det’et konstant undertrykkes, eller når overjeg’et er for strengt, kan selvværdet blive påvirket negativt.

En sund selvopfattelse kræver en balance mellem interne drifter og eksterne krav.

Senere psykoanalytiske teorier beskriver også, hvordan sociale relationer og forældrenes accept påvirker selvværdet.

Det neuropsykologiske perspektiv

Ifølge neuropsykologien er hjernen opdelt i tre lag, der kan sammenlignes med Freuds model:

• Det reptiliske hjernecenter styrer basale instinkter og overlevelsesbehov.
• Det limbiske system håndterer følelser, hukommelse og social adfærd.
• Neocortex udfører komplekse kognitive funktioner og kontrol.

Selvværdet anses for at være forankret i det limbiske system, hvor vores selvopfattelse og behov for anerkendelse er centreret.

Når det limbiske system er i balance, oplever vi normalt et sundt selvværd.

Det reptiliske system skaber grundlæggende behov, som det limbiske system skal afveje, mens neocortex fastsætter grænser og moral.

På samme måde som Freuds model skal det limbiske system i det neuropsykologiske perspektiv navigere mellem krav fra de lavere og højere hjernecentre.

Ifølge neuropsykologien influeres selvværdet i høj grad af følelsernes tilstand.

Tilknytningsteori: Forældrenes betydning

Ifølge tilknytningsteorien danner vi indre arbejdsmodeller ud fra samspillet med vores forældre. Disse modeller kommer til at forme vores selvopfattelse og forventninger til os selv og andre.

Børn med en tryg tilknytning udvikler en grundlæggende tillid til sig selv som elskbar og kompetent. De oplever at blive mødt og forstået, hvilket giver et solidt selvværd.

Utrygt tilknyttede børn bliver usikre på egen værdi, da de ikke konsekvent bliver mødt med anerkendelse.

De udvikler et mere skrøbeligt selvværd og større behov for bekræftelse udefra.

Selvom tilknytningen præger os, er selvværd heldigvis noget, der kan udvikles gennem hele livet.

Nye relationer kan “reparere” på selvværdet.

Sundt vs. usundt selvværd

Nu hvor vi kender de vigtigste psykologiske perspektiver, lad os se på, hvad der kendetegner henholdsvis et sundt og et usundt selvværd.

Tegn på sundt selvværd

• Følelse af egen værdi uafhængigt af ydre faktorer
• Accept af både styrker og svagheder
• Robust overfor stress og modgang
• Kan modtage ros og kritik på en afbalanceret måde
• Anerkender andres præstationer og behov

Tegn på usundt selvværd

• Følelse af tomhed eller værdiløshed
• Overfokus på fejl og mangler
• Enten arrogant eller selvudslettende
• Sårbar overfor kritik
• Nedgør andre for at føle sig bedre
• Behov for konstant anerkendelse

Det handler om at finde den rette balance mellem selvsikkerhed og ydmyghed. Brug disse tegn til at vurdere, om du har brug for at styrke dit selvværd.

Sådan kan du styrke dit selvværd

Heldigvis er selvværd ikke en størrelse, vi er fastlåst i.

Der er flere måder at aktivt arbejde med at styrke følelsen af egen værdi:

Identificer dine kerneværdier

Dine kerneværdier er essensen af dig som menneske.

Find ud af hvilke egenskaber og værdier, der er vigtigst for dig, og lad dem guide dig.

Acceptér dine skyggesider

Vi har alle sider af os selv, vi er mindre stolte af. Men de hører med til helheden. Arbejd på at integrere dem i stedet for at undertrykke eller benægte dem.

Fokuser på dine styrker

Vi har alle talenter og styrker, som er unikke for os. Hold fokus på dem i stedet for hele tiden at granske dine mangler og fejl.

Sørg for trygge relationer

Positive relationer, hvor der er plads til at være sig selv, er guld værd for selvværdet.

Prioriter tid med mennesker, der ser og anerkender dig.

Manifester et positivt selvbillede

Brug guidende ord og visualiseringer til at understøtte en kærlig og støttende indre dialog og selvopfattelse.

Bearbejd sårende erfaringer

Arbejd med minder om ydmygelser eller afvisning, der kan ligge og underminere selvværdet.

Find accept og medfølelse.

Personlige historier om selvværd

For at gøre det mere konkret, lad os se på to personlige historier om selvværd:

Emma’s historie

Emma er 39 år og har det seneste år haft en depression. Hun har det svært med at passe sit arbejde og føler sig utilstrækkelig som mor.

Emma har et lavt selvværd efter lang tids stress og har mistet troen på sig selv. Hun sammenligner sig konstant negativt med andre.

For Emma er det vigtigt at finde ro til at acceptere sig selv og sine begrænsninger i denne periode af hendes liv, hvor hun er sårbar.

Der er flere ting Emma kan gøre for at styrke selvværdet:

• Være fysisk aktiv – Motion kan have en positiv effekt på humøret og selvværdet. Emma kan finde en form for bevægelse, som passer til hendes niveau.
• Praktisere selvomsorg – Selv forkælelse og slappe af. Vise sig selv omsorg og medfølelse.
• Holde sociale relationer ved lige – Ensomhed kan forværre depressionen. Selv små daglige interaktioner er vigtige.
• Gøre noget meningsfuldt – Finde et formål, som giver en følelse af værdi, f.eks. frivilligt arbejde.
• Søge professionel hjælp – Depression kræver behandling. Terapi kan hjælpe hende med at bearbejde sine problemer.

Williams historie

William er 17 år og bliver mobbet i skolen for sin usikre facon og manglende evner til sport og sociale aktiviteter. Han føler sig ensom og har et meget lavt selvværd.

Williams forældre støtter ham og opfordrer ham til at søge mod sine styrker i stedet for mobbernes nedgørende ord.

• Dyrke sine interesser – William begynder at engagere sig mere i sin store interesse for computerspil og joiner en klub for ligesindede.
• Fokusere på styrker – Selvom Williams selvværd er lavt, har han nogle klare styrker såsom høj intelligens, kreativitet og omsorg for dyr.
• Positiv affirmering – Hans forældre hjælper ham med at bruge positive guidende ord til at øge troen på sig selv.
• Professionel hjælp – Williams forældre sørger for, at han får terapi til at bearbejde sine oplevelser og styrke sit selvværd.

Emmas og Williams historier viser, hvordan både indre og ydre faktorer spiller ind ift. selvværd. Med den rette støtte og indsats kan man heldigvis styrke sit selvværd.

Selvværd gennem livet

Selvværdet udvikler sig gennem hele livet og påvirkes af de erfaringer, vi gør os i de forskellige livsfaser. Lad os se på nogle generelle træk:

Barndom

I barndommen skabes fundamentet for selvværdet gennem:

• Erfaringer i familien – Accept, anerkendelse og tryg tilknytning er afgørende.
• Leg og samvær med andre børn – Følelsen af at høre til og kunne bidrage er vigtig. Mobning kan påvirke selvværdet negativt.
• Mestring og præstationer – At lykkes med projekter og udfordringer bygger en grundlæggende selvtillid op.

Ungdom

I ungdomsårene er identitetsdannelsen i fuld gang, og selvværdet bliver sat på prøve:

• Løsrivelse fra forældrene – Krav om selvstændighed kan virke angstprovokerende.
• Social status – Gruppetilhørsforhold er vigtige for selvværdsfølelsen. Mobning er et stort problem.
• Krop og seksualitet – Kropsidealer og usikkerhed ift. det andet køn er store temaer.
• Præstationer – Karakterer, talent og personlige sejre/nederlag påvirker selvtilliden og selvværd.

Voksenliv

I voksenlivet handler det om at finde sin plads og leve op til nye forventninger:

• Parforhold – At blive elsket og anerkendt i et forhold styrker selvværdet. Brud kan virke knusende.
• Forældreskab – At blive forælder stiller store krav, men giver også mening og identitet.
• Karriere – Arbejde og succes påvirker selvværd, med risiko for at identificere sig for meget med præstationer.
• Alderdom – Pensionering og tab af fysiske/mentale kræfter kan være en svær overgang. Vigtigt at finde indre ro.

Afsluttende overvejelser

Jeg håber, denne grundige guide har givet dig et indblik i selvværd – både de psykologiske perspektiver og den praktiske betydning i hverdagen.

Selvværd handler i bund og grund om evnen til at rumme alle sider af sig selv og finde en indre kerne af accept.

Ved at gå til dig selv og dine udfordringer med venlighed og tålmodighed, kan du hele gamle sår og opbygge et sundt selvværd.

Det kræver mod og ærlighed at kigge indad, men det er vejen til et mere harmonisk liv, hvor du kan udfolde dit potentiale.

Når vi forstår mekanismerne bag vores tanker, følelser og adfærd, bliver vi bedre i stand til at handle klogt og opbygge en følelse af indre sammenhængskraft.

Det er essensen af selvværd og nøglen til et tilfredsstillende liv.