Redderrollen

Redderrollen – helten der kommer til at krænke

Redderrollen er en af de tre klassiske roller i dramatrekanten.

De to andre er offerrollen og krænkerrollen. Lad os dykke ned i redningsmandens tankegang og se, hvordan vejen til helvede kan være brolagt med gode intentioner.

Forestil dig at se et menneske i nød. Du vil instinktivt ønske at hjælpe og redde.

Men pas på fælden.

For velmenende redningsforsøg ender ofte med at fastholde problemet og hindre den egentlige løsning.

Hvad er redderrollen?

Redderrollen er en person der ser et menneske lide – eksempelvis offeret i dramatrekanten – og føler trang til at hjælpe og redde.

De viser medfølelse, tilbyder råd, trøst, beskyttelse eller praktisk hjælp til offeret.

Redderrollen mener oprigtigt, at de handler omsorgsfuldt.

Problemet er bare, at deres “hjælp” ofte ender med at fastholde offeret i en passiv rolle.

I stedet for at motivere til forandring, muliggør og støtter de blot den dysfunktionelle adfærd.

Ofte er redderrollen drevet af et ubevidst behov for at føle sig som den kompetente, der har styr på det hele. Eller for at få opfyldt et savn efter at være vigtig for andre.

Men hvad end motivationen er, fører redderrollen sjældent til konstruktiv forandring.

Hvordan spotter man en redderrollen?

Nogle typiske træk ved redningsmanden er:

Tager styringen

Redderen overtager ansvar fra offeret i den tro, at de ikke kan klare sig selv.

Fokuserer på følelser, ikke løsninger

De bruger megen energi på at trøste og berolige, men kommer ikke med konkrete løsningsforslag.

Bagatelliserer problemet

“Det er sikkert ikke så slemt” eller “du skal ikke tage det så tungt” er klassiske fraser fra redderrollen.

Påtager sig skyld

Hvis deres forsøg på at redde ikke virker, bebrejder de sig selv: “Det er min skyld”.

Ofrer sig

De går langt ud over deres egne grænser for at hjælpe og glemmer deres egne behov.

Taler om “vi”

Redderrollen inddrager sig selv som en del af offerets problem i stedet for at lade den anden få muligheden for at vokse med ansvaret.

Er du bekendt med disse mønstre fra dig selv eller andre?

Så læs videre og bliv klogere på de bagvedliggende dynamikker.

Hvorfor ender redderen med at hæmme?

Selvom redderrollen motiver er gode, er effekten desværre ofte kontraproduktiv.

Nogle typiske årsager til at redningsforsøget fejler:

Fastholder offerrollen

Når en anden hele tiden overtager ansvar, lærer offeret ikke selv at handle. Afhængigheden af redderrollen fortsætter.

Undgår de svære følelser

I stedet for at bearbejde angst eller sorg, distraheres offeret med trøst og opmuntring. Det virker kun kortvarigt.

Forhindrer erkendelse

Redderrollen afleder opmærksomheden fra offerets egne problemer. Dermed undgår offeret at se sandheden.

Skaber irritationsreaktanser

Ingen bryder sig om at få frataget ansvar. Offeret kan føle sig overseet og reagere med vrede.

Egoistiske motiver

Redderrollen egentlige behov for status eller anerkendelse opfyldes på offerets bekostning.

Udbrænder redderen?

Ved at påtage sig ansvar for andre, kommer redderrollen nemt til at negligere egne grænser og behov.

Det er ikke holdbart.

At indse disse dynamikker er første skridt til at bryde det dysfunktionelle mønster og finde nye veje.

Offerrollen fastholdes af redderen

Et af de helt centrale problemer i redderrollen tilgang er, at det ender med at fastholde offeret i en passiv og afhængig position.

I stedet for at motivere og støtte offeret i at tage ansvar og initiativ til forandring, overtager redderrollen styringen og muliggør dermed offeradfærden.

Når en anden hele tiden træder til med sympati, trøst og konkret hjælp, lærer offeret ikke selv at tage affære og løse sine problemer.

Det bliver nemmere bare at appellere til redningsmanden gang på gang.

På den måde ender redderrollen med uforvarende at forstærke en dysfunktionel afhængighed, som hæmmer offerets personlige udvikling.

Selv når redderrollen trækker sig, vil offeret typisk finde en ny person at pålægge ansvaret.

For at bryde den onde cirkel er det afgørende, at redderrollen undlader at overtage styringen, men i stedet motiverer og støtter offeret i selv at komme med løsninger og tage initiativer.

Det kræver stor disciplin og selvindsigt at afstå fra at træde til med alle svarene og al hjælpen.

Men kun ved at tvinges til selv at handle kan offeret vokse og forandre sig.

At redde for sin egen skyld

En anden central årsag til, at redderrollen indsats ofte virker kontraproduktivt er, at motivationen i virkeligheden kan være egoistisk.

Behovet for at fremstå som kompetent, få kontrol eller blive beundret kan være stærkere drivkræfter end et oprigtigt ønske om at hjælpe den anden.

Nogle typiske tegn på egoistiske motiver bag redderrollen er:

• At tale meget om sit eget ansvar og sin egen skyld
• At blive krænket eller vred, hvis “hjælpen” afvises
• At blakke sig totalt og ignorere egne grænser
• At føle sig mislykket, hvis redningsprojektet slår fejl

I disse tilfælde handler det i virkeligheden om redderrollen behov for fx:

• at fremstå moralsk overlegen
• at kontrollere andre
• at føle sig uundværlig
• at distrahere fra egne problemer
• at føle mening og formål

Disse egoistiske motiver får redderrollen til at overtage ansvar, der rettelig burde ligge hos offeret selv.

Det fastholder offerrollen og hæmmer den nødvendige erkendelsesproces.

Vejen frem er, at redderen arbejder med sine egne bagvedliggende behov, så motivationen for at hjælpe igen kan blive sund og ægte.

At redde for at undgå egne problemer

En tredje dynamik der ofte er på spil er, at redderen ubevidst bruger det overdrevne fokus på andres problemer til at slippe for at forholde sig til egne udfordringer.

Ved konstant at kaste al energi og opmærksomhed ind i andres liv, kan redderrollen undgå at kigge indad.

Egne frustrationer, mangler og sårbarhed bliver holdt på afstand.

Det kan fx handle om:

• Ensomhed eller manglende mening
• Lavt selvværd
• Ubearbejdede traumer eller tab
• Vrede over uretfærdigheder i eget liv

I stedet for at tackle disse legitime problemer direkte, bruger redningsmanden andres lidelser som distraktion eller flugt.

Det giver en kortvarig følelse af mening og kontrol at dykke ned i andres liv.

Men på sigt forværrer det kun redderrollen egen situation og velbefindende.

Igen er nøglen, at redderrollen må konfrontere sine egne problemer og finde konstruktive måder at bearbejde dem på, i stedet for at projicere dem over på andre.

Kun når motivationen for at hjælpe igen er ren og ægte, kan redderrollen gøre gavn uden at falde i de typiske fælder.

Offerets medansvar

Indtil nu har fokus været på redderrollen motiver og adfærd. Men for at forstå den dysfunktionelle dynamik fuldt ud, er det afgørende også at se på offerets rolle.

For selvom redderrollen udadtil ser ud til at have initiativet og magten, så bærer offeret en stor del af ansvaret for det uhensigtsmæssige mønster.

Offeret tiltrækker redderrollen

Ved konstant at sende signaler om hjælpeløshed og elendighed, tiltrækker offeret netop den form for “hjælp”, som fastholder problemet.

Offeret vælger den nemme løsning

Det er behageligt at slippe ansvar og lade andre tage over. Så offeret vælger den kortsigtede gevinst frem for det svære arbejde med forandring.

Offeret afviser konstruktive råd

Når redderrollen så forsøger en mere ansvarliggørende tilgang, vil offeret ofte afvise det og insistere på en “quick fix”.

Offeret straffer grænsesætning

Hvis redderrollen sætter grænser eller kræver ansvar, reagerer offeret med skyld og skam eller åbenlys vrede.

Offeret finder en ny redder

Selv hvis den aktuelle redder trækker sig, vil offeret hurtigt finde en ny person at lægge byrden over på.

Så selvom redderrollen bidrager til problemet, har offeret en stor del af ansvaret.

Forandring kræver, at begge parter erkender deres rolle.

Vejen ud af den onde cirkel

Heldigvis er der håb for både redderen og offeret, hvis de begge erkender det dysfunktionelle mønster og arbejder på at ændre det.

Offeret

• Tag ansvar for eget liv
• Søg roden til din afhængighed af andres hjælp
• Bed specifikt om den støtte, du har brug for
• Ros redderen for at give dig plads
• Sæt pris på egne fremskridt

Redderrollen

• Erkend dine egentlige motiver
• Sæt tydelige grænser for din hjælp
• Stil krav om ansvar og initiativ
• Fokuser på at motivere, ikke løse
• Rose små fremskridt, ikke dulme følelser
• Søg støtte til dine egne udfordringer

Ved at mødes i øjenhøjde uden den klassiske rollefordeling, kan begge parter vokse og udvikle sig.

Sådan bryder man den onde cirkel og skaber en ny relation baseret på ligeværd.

Opgiv rollerne – mød mennesket

I sidste ende handler det om at opgive de fastlåste roller som offer, krænker eller redder. At se det følende og fejlbare menneske i hinanden.

At vise empati og sårbarhed.

At tage ansvar for sig selv uden at bebrejde andre.

At støtte uden at overtage.

At være tydelig om egne grænser og behov.

Kun når vi mødes i øjenhøjde som ligeværdige mennesker, kan vi skabe plads til modning og helbredelse.

Så vær modig nok til at slippe din trygge rolle.

Og giv friheden til hinanden ved at dele ansvaret.

Så kan relationen forvandles til et frugtbart partnerskab, der beriger begge parter og bringer jer nærmere jeres ægte selv.