Offerrollen

Offerrollen – vejen ud af afmagtens onde cirkel

I den kendte dramatrekant – er en af de 3 roller: Offerrollen. De to andre er krænkeren og redderrollen.

Offerrollen er en velkendt, men yderst destruktiv position, som mange mennesker desværre ofte falder tilbage i.

Lad os dykke ned i denne rolles psykologi og se nærmere på, hvordan den opstår, hvilke mønstre den skaber, og ikke mindst hvordan man kan bryde ud af den.

Hvad er offerrollen?

Offerrollen er en psykologisk og adfærdsmæssig tilstand, hvor en person opfatter sig selv som et offer for omstændighederne eller som en passiv deltager i deres eget liv.

Denne rolle er ofte forbundet med følelsen af hjælpeløshed, magtesløshed og mangel på kontrol.

Ved at inddrage det neuroaffektive perspektiv kan vi få en dybere forståelse af, hvordan følehjernen og neurologiske faktorer spiller ind på offerrollen.

Det neuroaffektive perspektiv er en tilgang inden for psykologi og neurovidenskab, der fokuserer på forbindelsen mellem hjernen, følelser og adfærd.

Det betragter menneskets følelsesmæssige oplevelser som væsentlige for udviklingen og reguleringen af hjernen.

Hvad kendetegner offerrollen?

Et menneske, der befinder sig i offerrollen, ser sig selv som fundamentalt magtesløs og har ondt af sig selv.

Ofre opfatter sig som passive mål for andres handlinger eller en uretfærdig skæbne.

De mener ikke, at de har kontrol eller indflydelse på deres eget liv.

Denne grundlæggende opfattelse af hjælpeløshed og mangel på personligt ansvar afføder nogle meget uhensigtsmæssige psykologiske mønstre og adfærdsmekanismer:

Selvbekræftende negative overbevisninger

Ofre udvikler nogle dybt negativt farvede overbevisninger om sig selv og verden.

De tror for eksempel, at verden er et uretfærdigt sted, som har det ud for netop dem.

Eller at de under alle omstændigheder ikke kan gøre noget for at ændre deres triste skæbne og situation.

Disse fatalistiske overbevisninger bliver til en slags selfulfilling prophecy, hvor offeret tolker alle hændelser negativt og dermed ubevidst bekræfter og forstærker sin egen oplevelse af afmagt.

Det hele bliver et lukket system, hvor de negative antagelser skaber en ond cirkel af håbløshed.

Søger opmærksomhed og medfølelse

Ofre søger ofte medlidenhed, opmærksomhed og trøst fra deres omgivelser og relationer.

De klager og bebrejder for på den måde at få omsorg, støtte og sympati – eller for at undgå at skulle tage ansvar for problemer i deres liv.

Dette kaldes “sekundær gevinst” i psykologien og er et meget velkendt træk ved offerrollen.

Problemet er bare, at den kortvarige lettelse eller opmærksomhed, som personen opnår ved at spille offer, samtidig fastholder vedkommende i en passiv rolle uden ansvar.

I stedet for at se indad og tage ansvar for sin situation, bruger offeret al sin energi på at fremhæve sine lidelser i håb om at få medlidenhed.

Dermed forstærkes de negative og selvødelæggende mønstre.

Fastholdes i passivitet

Den primære gevinst ved offerrollen er altså undgåelse af ansvar.

Ofre fokuserer på at beskrive hvor hårdt, de har det og hvor uretfærdigt, de bliver behandlet.

Men de gør meget lidt for aktivt at forbedre deres situation.

Den kortvarige lettelse ved at beklage sig fastholder personen i en passiv rolle uden handling eller initiativ.

Hvordan opstår offerrollen?

Hvorfor er det, at nogle mennesker så let falder ind i offerrollen, mens andre er bedre til at tage ansvar for deres eget liv?

Her peger psykologien på nogle typiske årsagsfaktorer.

Manglende omsorg i barndommen

Hvis et barn ikke føler sig set, forstået og spejlet af sine forældre, så vil det ofte udvikle nogle overlevelsesstrategier, hvor det klager og gør sig sårbart for på den måde at få forældrenes opmærksomhed.

Disse mønstre risikerer så at blive en del af barnets personlighed, som det tager med sig ind i voksenlivet.

Lavt selvværd

Personer med et lavt selvværd og en generel følelse af at være mindre værd end andre, har langt lettere ved at falde ind i en offerrolle.

De tror ikke på, at de er i stand til at ændre deres liv gennem egne handlinger og ser derfor alle problemer som uoverkommelige.

Negativ attribuering

Nogle mennesker har en tendens til altid at give andre skylden for alt, hvad der går galt i deres liv.

Ved konstant at bebrejde andre eller “skæbnen” undgår de at skulle tage ansvar for deres egen rolle i de problemer, de oplever.

Tillært hjælpeløshed

Hvis man gentagne gange har oplevet, at ens handlinger alligevel ikke ændrer noget eller skaber en forandring, så kan man til sidst miste troen på, at man overhovedet kan påvirke sit eget liv.

Man opgiver på forhånd at prøve og ender i passivitet.

Sammenhængen mellem disse faktorer og offerrollen er altså, at hvis man ikke tror på, at man kan ændre sin situation gennem egne valg og handlinger, så er det nemmest at give op og skyde skylden på andre.

Så slipper man i det mindste for følelsen af at være en fiasko eller have ansvar for de problemer, man oplever.

Desværre forstærker denne offertankegang så bare følelsen af afmagt og fastholder personen i en ond cirkel.

De skjulte fordele ved at være offer

Paradoksalt nok opnår offeret faktisk en række psykologiske gevinster eller fordele ved den her adfærd – på kort sigt i hvert fald.

Det er med til at fastholde rollen, da der er meget på spil.

Undgår skyld og ansvar

For det første undgår offeret den skyld og det ansvar, der kan ligge i at erkende, at man selv spiller en stor rolle i de problemer og det kaos, der opstår i ens liv.

Det er psykisk meget lettere at give andre skylden end at se sin egen dysfunktionelle adfærd i øjnene.

Får opmærksomhed

Dernæst opnår offeret ofte en masse opmærksomhed og medfølelse fra sine omgivelser, når det konstant fremhæver sine lidelser og ulykkelige skæbne.

Selvom det kun er en kortvarig og overfladisk lettelse, så bliver al opmærksomheden en slags belønning, der fastholder adfærden.

Kontrol og magt

For nogle ofre giver det også en slags forvrænget følelse af kontrol at kunne styre andres følelser.

Ved hele tiden at vække skyld og dårlig samvittighed, opnår de en form for magt ved at spille den svage part.

Dette gør rollen endnu sværere at slippe.

Selvom offerrollen altså er yderst destruktiv og ødelæggende på lang sigt, giver den altså nogle fordele på kort sigt, som det kræver stor erkendelse og mod at give afkald på.

Derfor vil de fleste ofre benægte disse skjulte motiver – både over for sig selv og andre.

Desværre skaber det at leve i offerrollen som regel store problemer i relationen til familie, venner og partnere.

Ingen kan holde til at være tæt på et “evigt offer” i længden.

Det er følelsesmæssigt fuldstændig drænende og udmattende at skulle lytte til konstant brok, bebrejdelser og klager.

Samtidig mister man som pårørende eller partner gradvist respekten for et menneske, der ikke selv tager styringen og ansvaret for sit eget liv, men i stedet forventer og kræver, at andre skal løse problemerne og gøre vedkommende lykkelig.

De fleste ender derfor med enten at trække sig fra relationen eller blive mere og mere frustrerede og vrede over den manglende handlekraft og evindelige negativitet.

Disse naturlige reaktioner bruger offeret så igen som “bevis” på, hvor uretfærdigt og dårligt offeret bliver behandlet.

Den onde cirkel forstærkes, relationerne forgiftning og offeret ender med at isolere sig selv yderligere.

Sådan bryder du ud af offerrollen

Heldigvis er der håb, hvis man gerne vil ud af offerrollen og ind i et mere voksent og ansvarligt liv.

Selvom det kræver stor viljestyrke og brutal ærlighed at bryde så indgroede tanke- og handlemønstre, er det bestemt ikke umuligt.

Her er de vigtigste skridt:

Erkend din egen rolle og tag ansvar!

Det første og sværeste skridt er at erkende og ærligt indrømme – først og fremmest over for dig selv – at du befinder dig i en destruktiv offerposition, som du selv spiller en stor rolle i at opretholde.

Du kan ikke ændre noget, før du tager ansvar og ser i øjnene, at din offertankegang er dybt dysfunktionel og skubber mennesker fra dig.

Find dine negative overbevisninger

Når først du erkender, at du befinder dig i offerrollen, så gå på opdagelse i dine tanker for at finde de negative overbevisninger, der fastholder dig i afmagt.

Hver gang du får tanker som “Jeg kan alligevel ikke ændre noget” eller “Ingen forstår mig”, så stop op og undersøg dem nærmere.

Udfordr din tankegang

Når du har identificeret de oversebevisninger, der låser dig fast, så udfordr dem aktivt.

Find beviser på det modsatte.

Er der ikke situationer, hvor du rent faktisk havde indflydelse?

Er der ikke mennesker, der viser dig omsorg?

Ved at så tvivl og lede efter undtagelser, kan du langsomt ændre dit mindset.

Tag initiativ og ansvar

Samtidig må du aktivt træne dig selv i at tage mere ansvar for dit eget liv ved at træffe valg og handlinger, der bringer dig i en mere positiv retning.

Selvom det kan virke skræmmende og uvant, vil du efterhånden opleve, at dine bevidste til- og fravalg rent faktisk virker og skaber resultater.

Det øger din tro på, at du kan påvirke din hverdag.

Find nye måder at få dine behov mødt

Hvis du hidtil har fået fx opmærksomhed eller trøst gennem din offerrolle, så find mere sunde og modne måder at få de samme behov opfyldt uden at ty til klager eller bebrejdelser.

Vær ærlig omkring dine behov og arbejd på at komme ud af offerrollen ved at udvikle din kommunikation og dine relationer.

Opsøg professionel hjælp

For rigtig mange er det en kæmpe hjælp at søge professionel rådgivning hos en erfaren psykoterapeut.

Sammen med en guide, der forstår mekanismerne i offerrollen, kan du langsomt afdække, hvad der ligger bag din tankegang og finde konkrete værktøjer til at håndtere problemer på nye måder.

Det kræver tålmodighed og vilje at ændre så indgroede mønstre, men med den rette støtte er det absolut muligt.

Offerrollen fratager dig retten til dit eget liv

I bund og grund handler vejen ud af offerrollen om at generobre følelsen af, at du selv kan styre og forme dit eget liv.

I stedet for at se dig selv som et passivt offer for andre eller omstændighederne, kan du tage ansvar og erkende, at du sidder bag rattet.

Det kræver mod og brutal ærlighed at opgive en så indgroet identitet og de kortsigtede fordele, den giver.

Men resultatet er uvurderligt:

En følelse af frihed og kontrol over dit liv samt langt mere tilfredsstillende relationer.

Ingen andre end dig selv kan gøre det.

Så tøv ikke med at tage det første skridt ud af afmagten og ind i et liv med ansvar.