Med den rigtige viden behøver du ikke være det magtesløse offer for falske farer
Angst er en udmattende og frustrerende følelse, som de fleste af os kender til. Ofte kommer den tilsyneladende ud af det blå og tager fuldstændig over. Selv om vi godt rationelt og logisk ved, at der ikke er nogen egentlig grund til det, kan vi alligevel føle os lammet af angst.
I denne artikel skal vi se nærmere på, hvorfor angst kan være så svær at kontrollere med logisk tænkning alene. Det skyldes, at angst ofte opstår, når vores sanseapparat og følelser bliver snydt af illusioner og forestillinger, som ikke svarer til virkeligheden.
Vi vil se på, hvordan disse illusioner opstår, og hvorfor vores logiske og rationelle hjerne ofte ikke er nok til at berolige et sanseapparat i alarmberedskab. For at håndtere angsten er det afgørende, at vi også arbejder med at regulere vores sanser og følelser direkte.
Det kræver øvelse og træning af et helt nyt sæt mentale “muskler”.
Lad os dykke ned i illusionernes univers og forstå, hvorfor angst kræver mere end logisk tænkning alene.
Hvordan opstår de illusioner, der skaber angst?
Når vi oplever angst, er det som regel, fordi de mere primitive og følelsesstyrede dele af hjernen, som amygdala og hippocampus, opfatter en form for trussel eller fare.
Disse områder reagerer instinktivt og automatisk på potentielle farer – de foretager ikke en logisk vurdering som den præfrontale cortex.
Problemet er bare, at den fare de opfatter ofte er en illusion – noget vi forestiller os, men som ikke er virkeligt.
Hvor stammer disse illusioner og forestillinger fra?
Ifølge visse psykologiske teorier kan angstskabende illusioner ofte opstå fra dimensioner som fortiden, nutiden, fremtiden og fantasien:
Fortiden
Vores hukommelse og erfaringer fra fortiden former i høj grad den måde, vi opfatter verden på. Traumatiske minder, sårbarheder fra barndommen eller tidligere angstoplevelser kan give genlyd i nuet og farve vores opfattelse.
For eksempel kan en person, der tidligere har været udsat for et voldeligt overfald, få angst i en situation, der minder om overfaldet – selv om der objektivt set ikke er nogen fare. Sanseapparatet genkender elementer fra fortiden og går i alarmberedskab.
Nutiden
Vores oplevelse af nuet er også med til at skabe de briller, vi ser verden igennem. Følelsen af at være utryg, have kontroltab eller mangle overblik kan i sig selv være angstskabende.
Samtidig bombarderes vi konstant med sanseindtryk – lys, lyde, menneskemængder, nyheder – som vi skal bearbejde og tolke.
Når sanseapparatet er overbelastet eller utrygt, øges risikoen for at opfatte farer, der ikke er der.
Fremtiden
Bekymringer og forestillinger om fremtiden fylder også meget i vores indre liv. Tanker om, hvad der kan gå galt, eller om vi er godt nok rustet til livets udfordringer, kan være stærkt angstprovokerende.
Selv om fremtiden endnu ikke er indtruffet, og vi ikke ved, hvad den bringer, kan illusionen om den være nok til at aktivere et forsvar i hjernen og kroppen.
Bare tanken om at fejle en eksamen kan udløse angst.
Fantasien
Vores fantasi og forestillingsevne giver os evnen til at visualisere og leve os ind i scenarier, der ikke findes i virkeligheden. Det er en stor styrke, men det åbner også op for illusioner og overfortolkninger, som kan skabe angst.
Hjernen kan “vise” os billeder af faretruende situationer eller katastrofer, som vi reagerer på, som var de virkelige.
Disse indre film kan være med til at aktivere angsten og få sanseapparatet på arbejde.
Så selv om vores logiske hjerne godt ved, at mange af de trusler, vi opfatter, er illusioner og fantasier, så bliver sanseapparatet alligevel snydt. Lad os se nærmere på, hvordan det kan ske.
Hvordan snydes krop, sanser og følelser af illusionerne?
Når vi opfatter en trussel eller fare, sendes der signaler fra sanseapparatet til hjernens alarmsystem, amygdala. Det er her vores primitive overlevelsesmekanismer sidder.
Amygdala reagerer på sanseinformationen ved at sende besked rundt i kroppen om at gå i alarmberedskab.
Den aktiverer nervesystemet og sætter gang i produktionen af stresshormoner som adrenalin og kortisol.
Det er her, illusionen kan tage over.
For amygdala skelner ikke nødvendigvis mellem virkelige farer og falske farer.
Hvis sanseindtrykkene signalerer “fare”, reagerer den instinktivt for at beskytte os.
Resultatet er, at vi kan opleve de samme fysiske stressreaktioner – hjertebanken, åndedrætsbesvær, spændinger – uanset om faren er virkelig eller indbildt.
Kroppen og følelserne reagerer, som om illusionen var sand.
Dette sker, uden at den logiske og rationelle del af hjernen nødvendigvis kan standse det.
Den kan godt identificere illusionen, men det er ikke nok til at stoppe kroppens automatreaktioner, når først de er kickstartet.
Derfor er det så svært at “tænke” sig ud af angst eller blot berolige sig selv med logik.
Når først sanser og amygdala melder angreb, bliver man fanget i det.
Hvorfor logisk tænkning ikke er nok til at kontrollere angst
Hjernen er delt i 3 hoveddele
Som nævnt er vores hjerne delt op i forskellige dele, der hver især har deres funktion. Den kan groft opdeles i:
Den reptile hjerne
Den ældste og mest primitive del, der styrer basale overlevelsesfunktioner og instinkter. Her sidder bl.a. amygdala.
Den limbiske hjerne
Den følelsesmæssige del der regulerer følelser, hukommelse og motivation.
Neocortex
Den yderste “tænkende” hjerne, hvor logikken, sproget og analysen foregår.
Derfor løber alarmsystemet løbsk
Problemet opstår, når den følelsesstyrende limbiske hjerne og sanseapparatet går i alarmberedskab.
Så kan den logiske neocortex have svært ved at berolige dem igen.
Den logiske hjerne kan godt identificere en illusion og tænke “der er ingen fare”, men det er ikke nok til at standse en kropslig stressreaktion i gang.
De forskellige hjernedele arbejder på hver deres niveau.
Derfor er det mindst lige så vigtigt at arbejde med at regulere og kontrollere sanseapparatet og de primitive hjernedele, hvis man vil håndtere sin angst.
Ellers bliver man ved med at være fanget i en ond cirkel.
Dette kræver andre teknikker end logisk tænkning alene.
Lad mig illustrere det med analogien om den 5 årige hjerne og forældrehjernen
Som nævnt er vores hjerne delt op i forskellige dele, der hver især har deres funktion.
En god analogi er at sammenligne den primitive reptilhjerne og limbiske hjerne med en indre 5-årig, der reagerer impulsivt ud fra følelser og instinkter.
Neocortex svarer til de voksne forældre, der med logik og fornuft holder øje med og vejleder barnet.
I barndommen er vi afhængige af, at de virkelige forældre beroliger os, når vi er bange for “monstre under sengen”.
Men når vi bliver voksne, må vores indre forældrehjerne (cortex) overtage rollen og berolige vores indre 5-årige, når den går i panik.
Problemet opstår, når den følelsesstyrende limbiske hjerne og sanseapparatet går i alarmberedskab.
Så kan den logiske neocortex have svært ved at berolige dem igen, præcis som en 5-årig der er bange, ikke altid lytter til forældrenes fornuft.
Den logiske hjerne kan godt identificere en illusion og tænke “der er ingen fare”, men det er ikke nok til at standse en kropslig stressreaktion i gang.
De forskellige hjernedele arbejder på hver deres niveau.
Lad os se på nogle af de metoder, der kan være effektive.
Hvad skal der til for at regulere sanser og følelser i angst?
Heldigvis findes der i dag mange forskellige terapiformer og teknikker, man kan bruge til at regulere sit sanseapparat og nervesystem og dermed skabe ro og kontrol, når angsten melder sig.
Her er nogle af de mest lovende:
Neuroaffektiv terapi
Neuroaffektiv terapi arbejder med samspillet mellem hjernen, kroppen og følelserne. Gennem øvelser trænes evnen til at regulere nervesystemet og skabe ro, når man mærker de første signaler på angst.
Sensorisk integrationsterapi
Denne terapiform arbejder med at hjælpe klienten med at sortere og bearbejde de mange sanseindtryk fra kroppen og omgivelserne på en mere hensigtsmæssig måde.
Ved at træne evnen til at registrere og skelne sanseindtryk – uden at gå i panik – kan man opnå større ro og kontrol. Terapeuten guider klienten til bedre at “dosere” indtrykkene.
Kunstterapi
Her bruges forskellige kreative udtryk som musik, dans, tegning eller drama til at give nye sanseoplevelser og kontakt med kroppen og følelserne.
Ved at udtrykke sig gennem kunsten kan man lettere komme i kontakt med og regulere de følelser, angsten består af.
Mindfulness
Mindfulness og meditation handler om at træne sin opmærksomhed på nuet, vejrtrækningen og de sanseindtryk, der kommer og går.
Ved regelmæssig træning lærer man at observere sine indre reaktioner uden at blive revet med. Det giver kontrol og ro. Man lærer at skelne mellem virkelige og falske farer.
Afspændingsteknikker
Forskellige afspændingsteknikker som progressiv muskelafspænding eller autogens træning lærer os at slappe musklerne og lave rolig vejrtrækning.
Dette reducerer stresshormonerne og aktiveringen af nervesystemet, så kroppen kommer ned i gear. Man får kontrol over de fysiske symptomer.
Traumeterapi
Terapiformer der arbejder med traumebehandling kan også være effektive til at bearbejde og integrere tidligere oplevelser, der kan ligge bag det overaktive alarmsystem.
Neuroaffektiv er en terapiform der arbejder med traumebehandling.
Ved at synliggøre og bearbejde gamle traumer, der kan påvirke nervesystemet i dag, kan man reducere deres magt og kontrollere angsten bedre.
Teknikkerne giver konkrete redskaber
Fælles for disse teknikker er, at de giver konkrete redskaber til selv at styre og regulere de følelsesmæssige og fysiske reaktioner, når først angsten har bidt sig fast.
De arbejder direkte med sanser og nervesystem.
De supplerer den logiske erkendelse af, at en opfattet fare er falsk, med praktiske måder at berolige kroppen og sindet på. De to ting skal gå hånd i hånd.
Fordelene ved også at arbejde med sanser og følelser
At inddrage teknikker, der arbejder direkte med sanser og følelser i angstbehandling har flere fordele:
- Det giver konkrete redskaber til selv at skabe ro og kontrol, når angsten tager overhånd. Man bliver mindre magtesløs og skaber mere kontrol.
- Det bearbejder angsten på et dybere plan end tanker alene. Sanser og følelser kan ikke altid overbevises med logik.
- Det styrker evnen til at skelne falske og virkelige farer. Man bliver mindre sårbar over for illusioner.
- Det reducerer de fysiske stress-symptomer, som kan være så ubehagelige ved angst.
- Det øger selvtilliden. Når man kan regulere sine indre reaktioner, vokser troen på, at man kan håndtere udfordringer.
- Det giver færre angstanfald og større ro i hverdagen. Livskvaliteten øges.
Ved at kombinere det logiske og rationelle med praktiske øvelser, der regulerer vores sanser og følelser, kan vi opnå større kontrol over angsten.
Vi behøver ikke længere være magtesløse ofre for falske farer.
Opsummering
Angst opstår ofte, når vores sanseapparat og følelsesliv bliver snydt af illusioner og forestillinger om fare, som ikke svarer til virkeligheden.
Selv om vi rationelt godt ved, der ikke er grund til angst, kan vores hjerne og krop alligevel reagere instinktivt, som var truslen virkelig.
Dette skyldes den måde, sanserne sender signaler videre til hjernens alarmsystem.
Derfor er logisk tænkning og fornuft alene sjældent nok til at få kontrol over angsten.
For at bryde de automatiske reaktionsmønstre er det mindst lige så vigtigt at arbejde med at regulere og træne sanseapparatet og nervesystemet direkte.
Heldigvis findes der i dag mange effektive terapiformer og teknikker, der kan hjælpe os med dette.
Ved at kombinere arbejdet med tanker og direkte sansetræning, kan vi opnå større ro og mindske magtesløsheden over for angst.
Det kræver dedikation og øvelse at omdirigere gamle reaktionsmønstre og få styr på sanserne.
Men det er muligt at blive mere fri af falske farer ved at styrke evnen til at skelne og dosere de indtryk, vi møder.
Vi behøver ikke længere være passive ofre for illusioner, der kidnapper vores sanseapparat.
Vi kan generobre kontrollen over vores indre liv.
Det starter med at forstå samspillet mellem sanser, følelser og logisk tænkning i angst.