Føler du dig udbrændt af angst?

Genopdag glæden ved livet – det behøver ikke være hårdt arbejde

Angst og udbrændthed er to tilstande, der påvirker mange i det moderne samfund. Men hvad dækker begreberne egentlig over, og hvad er sammenhængen mellem dem?

Definition af angst og udbrændthed

Angst defineres som en tilstand af udtalt nervøsitet, bekymring, anspændthed og frygt. Det er kroppens måde at reagere på oplevet fare, selvom der ikke nødvendigvis er nogen reel trussel.

Angst kan give både psykiske, fysiske og adfærdsmæssige symptomer.

Udbrændthed eller stress-udmattelsessyndrom kendetegnes af ekstrem udmattelse, følelsesmæssig udmattelse og nedsat arbejdsevne. Det opstår typisk efter længere tids stress og overbelastning.

Læs også: Hvad er angst?

Årsager og risikofaktorer for angst og udbrændthed

Der er en klar sammenhæng mellem angst og risikoen for at udvikle udbrændthed.

Nogle af de typiske årsager og risikofaktorer er:

• Arbejdsrelateret stress eller pres
• Perfektionistiske tendenser
• Dårlig søvn og manglende restitution
• Overdreven pligtfølelse
• Negative tankemønstre og bekymringer

Personer med angst har ofte svært ved at sætte grænser og sige fra overfor krav. Samtidig tærer de konstante bekymringer og den indre uro på energien.

I værste fald kan det udvikle sig til decideret udbrændthed.

Sammenhæng mellem angst og risiko for udbrændthed

I denne artikel ser vi nærmere på sammenhængen mellem angst og risiko for udbrændthed. Vi kigger på symptomerne og på, hvordan du kan bryde den onde cirkel med angst og stress.

Angstsymptomer

Angst kan give en række forskellige symptomer, som kan opdeles i fysiske, kognitive og adfærdsmæssige symptomer.

At kende til symptomerne er vigtigt for at kunne genkende angst og søge den rette hjælp.

Fysiske angstsymptomer

De fysiske angst symptomer på angst skyldes, at kroppen sættes i alarmberedskab. Nervesystemet aktiveres, som var der fare på færde.

Det udløser en række fysiske reaktioner i kroppen:

• Hjertebanken: Det er et af de mest almindelige symptomer på angst. Når du føler dig angst, vil pulsen automatisk stige som følge af den øgede spænding i kroppen. Mange oplever også uregelmæssig eller hoppende puls.
• Åndedrætsbesvær: Angst kan gøre det svært at trække vejret dybt og roligt. Du kan føle, at du ikke kan få luft nok. Det skyldes blandt andet, at musklerne omkring brystkassen spændes.
• Svedtendens: Nervøsitet og angst udløser ofte svedproduktion. Håndflader, armhuler og ansigtet er typiske steder, hvor du sveder meget, når du er angst.
• Rysten og dirren: Muskelspændinger som følge af angst kan også give sig udslag i, at du ryster eller dirrer på hænder og ben. Nogle oplever også indre uro i kroppen.
• Kvalme: Mange føler sig utilpasse og kan opleve kvalme eller mavesmerter, når de er angste. Det skyldes spændinger i maven som reaktion på stress.
• Svimmelhed: I kølvandet på angst kan du blive svimmel. Det sker som reaktion på de mange fysiske forandringer i kroppen. Blodtrykket ændrer sig, og det kan give svimmelhed.
• Hovedpine og muskelspændinger: Den store anspændthed i kroppen kan også forplante sig op i hovedet i form af hovedpine og muskelspændinger i nakken, skuldrene og ansigtet.

Hos nogle tager de fysiske angstsymptomer mere eller mindre over og bliver det mest fremtrædende træk ved angsten. Kroppen reagerer voldsomt på situationer, som egentlig ikke er farlige. Man kan opleve hjertebanken, åndenød og rysten helt uden nogen ydre årsag.

Det er vigtigt at få talt med din læge, hvis du ofte oplever kraftige fysiske angstsymptomer. Lægen kan undersøge, om der ligger en medicinsk årsag bag, eller om der er tale om angst.

Ofte vil en kombination af terapi, vejrtrækningsøvelser og afspænding være vejen frem.

I nogle tilfælde kan medicin være nødvendig for at dæmpe de værste fysiske symptomer på angst. Det giver ro til også at arbejde med de psykologiske årsager.

Kognitive angstsymptomer

Angst påvirker dig ikke kun fysisk, men også mentalt. Det kan give en række ubehagelige tanker og følelser:

• Bekymring: Konstant bekymring og grublerier er et af de mest almindelige symptom på angst. Tankerne kredser hele tiden om potentielle farer, og du tænker i \”hvad nu hvis\”-scenarier.
• Koncentrationsbesvær: Når du er angst, kan du have svært ved at koncentrere dig og fastholde opmærksomheden. Tankerne kredser om det, du er bange for.
• Hukommelsesproblemer: Angst kan gøre det svært at huske og fastholde information. Den indre uro gør dig distræt og glemsom.
• Irritabilitet: Mange bliver mere anspændte og irritable, når de er angste. Du har lavere tålegrænse og tålmodighed med andre.
• Følelse af panik: I forbindelse med angstanfald oplever mange en intens panikfølelse, hvor de er overbeviste om, at noget forfærdeligt vil ske.
• Frygt for at dø/miste kontrol: Irrationel frygt for at dø, blive sindssyg eller miste kontrollen er klassiske angstsymptomer. Selvom frygten er ubegrundet, føles den meget virkelig.
• Humørsvingninger: Pludselige stemningsskift med gråd, vredesudbrud eller eufori kan også være tegn på angst.

De kognitive symptomer ( psykiske angst symptomer ) handler i bund og grund om, at ens tanker løber af med en. Man har svært ved at styre bekymringerne og frygten, selvom en del af dig godt ved, at det er overdrevet.

Her kan det hjælpe at tale med en psykoterapeut og lære teknikker til at få styr på dine tanker igen.

Neuroaffektiv terapi er en udbredt metode til at håndtere de tankemæssige aspekter af angst. Her lærer du at udfordre sine negative automatiske tanker og se tingene i et mere realistisk lys.

Det er vigtigt at bryde de tankemønstre, der fastholder angsten.

Adfærdsmæssige angstsymptomer

Angst viser sig ikke kun i tanker og følelser, men også i den måde vi agerer på. Nogle typiske adfærdsmæssige symptomer er:

• Undgåelse: Personer med angst begynder ofte at undgå de situationer eller ting, de frygter. F.eks. at tage offentlig transport, være blandt mennesker eller forlade hjemmet.
• Overforberedelse: Man bruger meget tid på at forberede sig mentalt og praktisk i et forsøg på at kontrollere angsten. F.eks. ved hele tiden at tjekke tasker inden du tager afsted.
• Tvangshandlinger: Gentagne handlinger eller ritualer bliver en måde at dulme angsten midlertidigt. F.eks. at vaske hænder igen og igen.
• Afhængighed: Nogle udvikler afhængighed af alkohol, medicin eller andre rusmidler for at dæmpe en uhåndterlig angst. Desværre forværrer det kun problemet.
• Aggression: Irritation og frustration over ikke at kunne kontrollere sin angst kan også komme til udtryk i form af vredesudbrud.
• Isolation: Mange med angst isolerer sig mere og mere socialt. De afviser invitationer og aktiviteter, fordi angsten er for stor.

Disse adfærdsmønstre opstår, fordi man desperat forsøger at kontrollere og undslippe de ubehagelige følelser, angsten medfører. Problemet er bare, at det på sigt kun forstærker angsten.

Derfor er det vigtigt at arbejde med at ændre dine handlemønstre, hvis du lider af angst. Det kan f.eks. være ved langsomt at udsætte dig for det, du frygter, i stedet for at undgå det. Eller ved at finde handlemåder, der ikke involverer tvang eller overforberedelse.

Det kræver stor viljestyrke, men med professionel hjælp kan du bryde ud af de destruktive mønstre.

At kende dine typiske symptomer er altså afgørende for at kunne håndtere angst. Både de fysiske, psykiske og adfærdsmæssige aspekter spiller ind. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på alle facetter af angst for at kunne sætte ind med den rette behandling.

Udbrændthedssymptomer

Udbrændthed eller stressudmattelsessyndrom viser sig ved en række karakteristiske symptomer. De kan opdeles i fysiske, emotionelle, mentale og adfærdsmæssige symptomer.

At genkende tegnene på udbrændthed er det første skridt til at gøre noget ved det.

Fysiske udbrændthedssymptomer

Længere tids stress og overbelastning slider på kroppen og kan give følgende fysiske tegn på udbrændthed:

• Konstant træthed: Du føler dig drænet for energi og har svært ved at komme i gang om morgenen. Selv efter megen søvn føler du dig udmattet.
• Hovedpine og muskelspændinger: Den vedvarende spændingstilstand giver ofte hovedpine og muskelspændinger i nakken, skuldrene og ryggen.
• Søvnproblemer: Stresshormoner og tankemylder gør det svært at falde i søvn og sove uforstyrret. Du vågner tidligt og føler dig uoplagt.
• Nedsat immunforsvar: Kroppen er så belastet, at modstandskraften svækkes. Du bliver mere modtagelig for forkølelser og influenza.
• Kroniske smerter: Muskelspændinger kan udvikle sig til decideret smerter i nakke, skuldre, ryg og maven.
• Hjertebanken og forhøjet blodtryk: Stress belaster hjertet. Mange oplever stikkende smerter og uregelmæssig puls.
• Mave- og tarmproblemer: Nervøsitet og bekymringer kan give mavesmerter, appetitløshed, kvalme og diarré.
• Svimmelhed og åndenød: I værste fald få symptomer som svimmelhed, hyperventilation og åndenød som følge af den ekstreme belastning.

De fysiske reaktioner skyldes, at kroppen er i konstant alarmberedskab. Det udskiller stresshormoner og sætter hele organismen under pres. Musklerne spændes, blodtrykket stiger, og immunforsvaret hæmmes.

Hvis du genkender de fysiske tegn på udbrændthed, er det vigtigt at skrue ned – både på arbejdet og i privatlivet.

Lad være med at presse kroppen yderligere, når den siger fra. Søg i stedet ro, afslapning og regelmæssighed for at komme tilbage i balance.

Emotionelle udbrændthedssymptomer

Udover de fysiske aspekter påvirker udbrændthed også dit følelsesliv og humør. Typiske symptomer er:

• Irritabilitet og utålmodighed: Du bliver nemt irriteret og utålmodig overfor andre, også dem du holder af.
• Manglende overskud til familie/venner: Selv små konflikter tager hårdt på energien. Du orker knap nok dine nærmeste.
• Følelse af tomhed: Arbejdsglæden forsvinder helt, og du føler dig følelsesmæssigt afstumpet og tom indeni.
• Manglende engagement: Du er ligeglad med opgaver, der før interesserede dig og yder kun minimumsindsats.
• Håbløshed og pessimisme: Verden ser mørk ud, og du fokuserer kun på problemer frem for løsninger.
• Nedsat selvværd: Troen på egne evner mindskes. Du føler dig magtesløs og utilstrækkelig.
• Depressive tanker: I yderste konsekvens udvikler du decideret depression med gråd, isolation og selvmordstanker.

De emotionelle reaktioner kommer, når du er helt opbrugt indeni. Du har ingen glæde eller overskud tilovers i hverdagen. Det er som om, sikringen springer på det følelsesmæssige plan.

I denne tilstand er professionel hjælp og støtte helt afgørende. Start med at tale åbent om det med mennesker, du stoler på.

Hold ikke facaden, men del hvordan du har det. Sammen kan I finde ud af, hvordan du kommer tilbage til dig selv.

Mentale udbrændthedssymptomer

Udbrændthed påvirker også de mentale funktioner og kan give følgende symptomer:

• Koncentrationsbesvær: Det er svært at fastholde opmærksomheden og gennemføre opgaver. Tankerne vandrer hele tiden.
• Glemsomhed: Du glemmer aftaler, oplysninger og hvor du har lagt tingene. Hukommelsen er som en si.
• Langsom tankegang: Det tager længere tid at tænke klart og træffe beslutninger. Du famler mentalt.
• Dårlig dommekraft: Evnen til at vurdere situationer klart bliver mindre. Du træffer irrationelle valg.
• Kynisme: Arbejdsglæden forsvinder og erstattes af kynisk distance til opgaver og kollegaer.
• Selvkritik: Indre selvkritik og tvivl bliver altoverskyggende. Du bebrejder dig selv konstant.
• Sortsyn: Du ser kun problemer og forhindringer frem for muligheder. Et negativt filter på verden.

Disse mentale tegn skyldes, at hjernen er under konstant pres og ikke får tid til at restituere. Man har svært ved at tænke klart eller bevare motivationen for opgaverne.

Igen er det vigtigt at sætte ind, før det går helt galt. Tal med din læge eller psykoterapeut, hvis du genkender symptomerne. Der er effektive metoder til at genopbygge dit mentale overskud.

Adfærdsmæssige udbrændthedssymptomer

Udbrændtheden ses også tydeligt i din adfærd. Her er nogle advarselstegn:

• Isolation fra kollegaer/venner: Du trækker dig fra det sociale og prioriterer kun arbejdet.
• Fravær og forsinkelser: Du bliver væk fra arbejde pga. udmattelse eller møder konstant for sent.
• Nedprioritering af hygiejne: Alting bliver for besværligt, så selv personlig hygiejne nedprioriteres.
• Øget sygefravær: Den svækkede sundhed medfører hyppigere sygemeldinger og længere sygdomsforløb.
• Misbrug af stimulanser: For at klare belastningen øges indtaget af kaffe, rusmidler, sovepiller mv.
• Overspisning eller ingen appetit: Nogle trøstespiser, mens andre mister appetitten helt pga. stress.
• Impulsiv adfærd: Du handler ukarakteristisk impulsivt frem for gennemtænkt for at få afløb for frustrationerne.
• Vredesudbrud: Ophobet stress og afmagt kommer til udtryk i pludselige vredesudbrud overfor kollegaer og familie.
• Risikoadfærd: Nogle søger bevidst farlige situationer som kompensation for en følelse af tomhed.

Disse adfærdsmønstre viser tydeligt, at du er ved at nå bristepunktet. Nu er det vigtigt at skære helt ned på arbejdet og hente hjælp.

Ellers ender det i et decideret sammenbrud. Vær ærlig om problemerne og søg støtte til at ændre kurs.

Udbrændthed påvirker altså hele mennesket. Både fysisk, psykisk og socialt. Derfor er det afgørende at være opmærksom på symptomer i alle aspekter af livet. Jo før du griber ind, des større er chancen for at vende skuden, før det for alvor går galt.

Hvordan angst kan føre til udbrændthed

Der er en klar sammenhæng mellem angst og risikoen for at udvikle stressudmattelse og udbrændthed.

Angst kan på flere måder være en medvirkende årsag til udbrændthed.

Angst forværrer stress og overbelastning

Et højt angstniveau betyder konstant aktivering af kroppens stresssystem. Selv små belastninger opleves som store udfordringer, fordi man allerede er på højeste beredskab.

Angst kan forværre oplevelsen af stress på flere måder:

• Overvurdering af trusler: Angst får dig til at overvurdere farer og opfatte neutrale situationer som truende. Det giver konstant stresspåvirkning.
• Perfektionisme: Mange med angst er perfektionister og stiller urimeligt høje krav til sig selv. Det skaber en evig følelse af ikke at slå til.
• Bekymring: Hyppige bekymringer om fremtiden fylder så meget, at du ikke kan slappe af eller være nærværende.
• Undgåelse: Undgåelse af angstsituationer kan føre til overbelastning, når du presses ud i dem alligevel.
• Søvnproblemer: Angst kan forårsage søvnløshed. Søvnmangel øger stressniveauet yderligere.
• Lavt selvværd: Følelsen af utilstrækkelighed pga. angsten giver mindre robusthed overfor krav.

Når du i forvejen er angst, tåler du simpelthen mindre belastning, før det bliver for meget. Derfor er risikoen for stress og udbrændthed langt større.

Angst forringer evnen til at håndtere pres

Et andet problem er, at angst forringer de evner, der er afgørende for at tackle stress. Blandt andet:

• Koncentration: Angst gør det svært at koncentrere dig og fokusere, når du står under pres.
• Problemløsning: Evnen til at finde løsninger mindskes, når angsten optager tankerne.
• Fleksibilitet: Angst gør di mere stiv og fastlåst i vante handlemønstre. Det forhindrer nytænkning.
• Selvregulering: Du bliver mere impulsiv og har svært ved at styre dine følelsesmæssige reaktioner.
• Relationer: Angst kan svække dine sociale relationer, der ellers kunne udgøre et støttende netværk.

Når dine coping-mekanismer er sat ud af spil, er du dårligere rustet til at tackle belastende situationer. Du ender hurtigt i en ond spiral med stress og udbrændthed.

Angst medfører fejl og dårlige beslutninger

Angst har også den effekt, at det får dig til at træffe dårlige beslutninger og begå flere fejl – hvilket blot øger presset yderligere.

Når du er angst, har du f.eks. svært ved at:

• Prioritere rigtigt mellem opgaver.
• Bede om hjælp, når du har brug for det.
• Planlægge din tid effektivt.
• Vurdere situationer nøgternt.
• Sige NEJ til flere opgaver, når du har for meget.
• Spørge om feedback fra andre.
• Indrømme egne fejl og mangler.

Dårlige beslutninger giver bagslag og øger presset unødigt. Det kan være starten på en ond cirkel med stress og afmagt. Her er det vigtigt at bryde mønsteret og træffe klogere valg.

Angst forhindrer restitution og afslapning

For at modvirke stress er det helt afgørende med tilstrækkelig hvile og afslapning. Men angst kan gøre det svært at slappe af og koble fra.

• Du fortsætter med at gruble og bekymre dig, selv efter arbejdstid.
• Tankerne kredser hele tiden om arbejdet og det, der stresser dig.
• Du sover uroligt og vågner tidligt om morgenen.
• Det er svært at falde i søvn pga. indre uro.
• Weekender og ferier bruges på at indhente, frem for at restituere.

Manglen på ro og afslapning slider kroppen ned. Der er ingen pusterum fra stressen, og det er en sikker vej til udbrændthed. Her er det vigtigt at finde måder at give krop og sind pauser.

Case-eksempler på sammenhæng mellem angst og udbrændthed

Nedenfor er to cases, der illustrerer, hvordan angst og udbrændthed kan hænge sammen:

Eksempel 1 – Sofie på 32 år:

Sofie er ansat i en travl it-virksomhed, hvor der hele tiden er deadlines og nye projekter. Hun har angst for at begå fejl og skuffe andre, så hun har svært ved at sige fra. Det betyder ofte sente aftener på kontoret.

Samtidig bekymrer Sofie sig meget om sin indsats og har svært ved at slappe af i weekenderne. Efter et år med ekstremt arbejdspres, begynder Sofie at få koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og emotionelle udbrud. Hun ender med at blive langtidssygemeldt med stress.

Eksempel 2 – Morten på 44 år:

Morten er leder i en travl produktionsvirksomhed. Han er perfektionist og har høje standarder for sig selv og medarbejderne. For at undgå konflikter har Morten svært ved at give negativ feedback.

Morten sover dårligt om natten, fordi han grubler over arbejdet. Han bliver mere og mere irritabel overfor kollegaer og familie. Til sidst får han det fysisk dårligt med trykken for brystet og må sygemeldes med stresssymptomer.

Disse cases viser, hvordan angst og uhensigtsmæssige handlemønstre kan være med til at fremprovokere udbrændthed. Ved at være opmærksom på de typiske faldgruber, kan du forebygge det.

Det vigtigste er at bryde handlemønstrene i tide ved f.eks. at sætte grænser, prioritere rigtigt og søge hjælp. Jo før du griber ind over for angsten, desto større er chancen for at undgå sammenbrud.

Forebyggelse af udbrændthed ved angst

Heldigvis er der flere måder, man kan forebygge udbrændthed, hvis du lider af angst. Ved at sætte ind på flere fronter, kan du bryde den negative spiral med stress.

Her er de vigtigste forebyggende tiltag.

Håndtering af angstsymptomer

Det første skridt er at få bedre kontrol over selve angstsymptomerne. Her kan man bl.a. bruge:

Vejrtrækningsøvelser

Når du føler angst, aktiveres “fight or flight”-responsen. Det giver hurtig, overfladisk vejrtrækning. Ved at træne dyb vejrtrækning fra maven kan man dæmpe angsten. Sæt dig et roligt sted og træk vejret dybt og langsomt ind gennem næsen og ud gennem munden. Gentag i 5-10 minutter.

Progressiv muskelafspænding

Ved at spænde og slappe forskellige muskelgrupper kommer kroppen i en afslappet tilstand, der modvirker angst. Spænd først en muskelgruppe i 5-10 sekunder og slap så helt af i 30 sekunder. Gå kroppen systematisk igennem.

Visualisering og guided meditation

Forestil dig en fredelig, behagelig situation, når angsten melder sig. Se den for dit indre blik, mens du trækker vejret roligt. Du kan også bruge guidede meditationer via apps.

Mindfulness og nærvær

Øget opmærksomhed på nuet hjælper på angst. Ret fokus mod din krop, åndedræt og sanseindtryk i stedet for bekymringerne i dit hoved.

Søg professionel hjælp

Ved svær angst kan coaching, terapi og evt. medicin være nødvendigt. Søg hjælp hos din læge eller en terapeut. Jo før du får kontrol over angsten, desto bedre.

Grænsesætning ift. arbejde og forpligtelser

Når du har angst, kan det være svært at sige fra og sætte grænser. Men netop grænsesætning er helt afgørende for at undgå overbelastning.

• Lav en realistisk prioritering af arbejdsopgaver og drop perfektionismen.
• Sig nej til flere opgaver, når du har nok. Bed om hjælp fra kollegaer.
• Planlæg ikke for mange aftaler pr. dag, så der er pusterum.
• Gå hjem fra arbejde til tiden og hold fri, når du har fri.
• Lev op til dine egne standarder frem for andres forventninger.
• Spørg åbent om feedback, hvis du er usikker på dine opgaver.
• Sig fra, hvis du ikke kan nå en opgave til tiden, i stedet for at tage arbejdet med hjem.

Det handler om ikke at love mere, end du kan holde. På den måde undgår du overbelastning.

Tid til restitution, søvn og afslapning

Nok søvn og hvile er helt centralt for at forebygge stress. Sørg for at:

• Prioritere 8 timers søvn pr. nat og gå i seng til samme tid.
• Dyrk afslappende aktiviteter som meditation, massage, yoga etc.
• Tag pauser i løbet af arbejdsdagen, hvor du rejser dig og trækker frisk luft.
• Brug ikke skærme sen aften, da det stimulerer hjernen.
• Planlæg ferier og fridage med god samvittighed – brug dem til at restituere.
• Lav en klar overgang mellem arbejde og privatliv. Sluk for arbejdsmails etc. efter fyraften.
• Tag en power nap på 15-20 minutter, hvis trætheden melder sig midt på dagen.

Det handler om at give krop og psyke rum til at samle kræfter og holde angst og bekymringer på afstand.

Social støtte fra familie, venner og professionelle

At inddrage andre kan lette byrden og give perspektiv på de problemer, angsten blæser op.

• Tal åbent om dine bekymringer med mennesker, du stoler på.
• Bed om hjælp fra kollegaer, hvis arbejdspresset bliver for stort.
• Prioriter tid med familie og venner frem for arbejde.
• Opsøg sparring hos en coach eller mentor om håndtering af stress.
• Overvej en professionel hjælp fra en psykoterapeut.
• Dyrk fællesskaber om meningsfulde aktiviteter udover arbejdet.

Deling af byrden med andre kan være et stort skridt til at forebygge stress og udbrændthed.

Sund livsstil med motion, kost og positive aktiviteter

En sund livsstil er også central. Prøv at:

• Spis regelmæssigt og begræns koffein, alkohol og sukker.
• Dyrk motion mindst 30 minutter om dagen – det sænker stresshormoner.
• Tag ud i naturen og få frisk luft og dagslys, der øger velværet.
• Vær social og dyrk positive relationer med mennesker, der støtter dig.
• Lyt til afslappende musik, læs en god bog eller hør en podcast for at koble af.
• Planlæg aktiviteter i kalenderen, som du glæder dig til.
• Bevar kontakten med glæde og morskab – se komedier, gå til koncert, spil spil.
• Hold pauser fra bekymringerne og lev i nuet via dine hobbyer og interesser.

En sund livsstil hjælper på humør, overskud og robusthed. Det gør en verden til forskel for forebyggelse af stress og udbrændthed.

Ved at kombinere alle disse tiltag, kan du bryde den onde spiral med angst og overbelastning.

Det handler om at passe på dig selv og dine behov – også når angsten raser. Jo tidligere du sætter ind, desto større er chancen for at forebygge udbrændthed.

Konklusion

Angst er en tilstand præget af bekymring, anspændthed og frygt. Udbrændthed opstår efter længere tids belastning og kommer til udtryk i udmattelse og manglende engagement.

Der er en klar sammenhæng mellem de to. Angst kan forværre oplevelsen af stress og mindske evnen til at håndtere pres. Det kan føre til fejl og dårlige beslutninger samt mangel på restitution. På den måde baner angsten vejen for stress og udbrændthed.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på symptomerne på angst og udbrændthed. Jo før du opdager tegnene og griber ind, desto større er chancen for at forebygge et decideret sammenbrud.

Heldigvis er der effektive måder at bryde den negative spiral på. Det handler om bedre håndtering af angst, grænsesætning, restitution, social støtte og en sund livsstil.

Har du brug for hjælp til at forebygge udbrændthed på grund af angst, kan du kontakte din læge eller en psykoterapeut. Der findes også rådgivningstilbud om stresshåndtering på arbejdspladser og i kommuner. Ved at søge rådgivning tidligt, kan du vende udviklingen, før det går helt galt.

Det vigtigste er, at du ikke tackler angst og stress alene. Del dine udfordringer med mennesker omkring dig og søg professionel hjælp. Der findes altid måder at skabe forandring på – også når angsten tager overhånd.

Ofte stillede spørgsmål