Spændinger i kroppen

Spændinger – Når din krop stivner af på angst

Spændinger i kroppen, også kendt som muskulær hypertoni eller myoser, er en udbredt fysisk reaktion på angst, hvor musklerne spændes og stivner.

Det er en del af de somatiske (kropslige) symptomer, der ofte ledsager angsttilstande.

Når man føler angst eller stress, aktiveres kroppens “fight or flight”-system.

Læs også om stressudløst angst.

Stresshormoner frigives, pulsen stiger og musklerne spændes for at gøre os klar til handling.

Ved langvarig angst kan dette føre til vedvarende opspænding og ubehag.

I denne artikel ser vi nærmere på årsager og håndtering af spændinger i kroppen ved angst.

Hvad er spændinger i kroppen?

Når man føler angst eller stress, aktiveres kroppens “fight or flight”-system.

Stresshormoner som adrenalin og kortisol frigives, pulsen stiger, og åndedrættet øges.

Samtidig spændes musklerne for at gøre os klar til handling og flugt.

Ved langvarig angst forbliver musklerne spændte, og man kan opleve vedvarende opspænding og ubehag.

Så selvom der ikke er nogen egentlig fare, reagerer kroppen, som om den er truet.

Hvordan føles spændinger i kroppen?

Spændinger i kroppen kan mærkes på mange måder.

Typisk oplever man muskelsmerter og -spændinger i nakke, skuldre, ryg eller mave.

Man føler sig stiv og har svært ved at slappe af.

Ofte er åndedrættet påvirket.

Nogle beskriver det som at have store knuder i maven, eller at deres krop er én stor knude.

Andre igen føler at de ikke kan røre sig og er låst fast i en ubekvem stilling.

Kan angst føre til spændinger i kroppen?

Ja, angst kan helt klart føre til opspænding i musklerne.

Det skyldes den automatiske stressreaktion i kroppen, som angst udløser.

Her frigives stresshormoner som adrenalin, som får musklerne til at spænde sig klar til handling.

Samtidig sendes der signaler fra hjernen, som får musklerne til at trække sig sammen.

Også den generelle uro i kroppen ved angst kan medvirke til opspænding.

Mange angstramte vil derfor opleve periodevis eller vedvarende opspænding i musklerne.

Årsager til spændinger i kroppen ved angst

Opspænding ved angst skyldes først og fremmest kroppens automatiske stressrespons.

Når hjernen opfatter en trussel, sættes en række fysiske reaktioner i gang for at forberede kroppen.

Det medfører blandt andet øget muskelspænding.

Kroppens reaktion

• Frigivelse af stresshormoner som adrenalin
• Aktivering af sympatisk nervesystem
• Signalering fra hjernen til muskler om at spænde sig
• Forberedende “fight or flight” respons
• Muskler forbliver spændte ved langvarig angst

Andre faktorer

• Dårlig søvnkvalitet og for lidt søvn
• Meget stillesiddende tid
• Indtag af koffein
• Negativ tankegang og fokus på symptomer
• Manglende pauser til afspænding
• Forkert kropsholdning over længere tid
• Fysisk inaktivitet
• Hyperventilation

Er spændinger i kroppen farligt?

Nej, selvom spændinger i kroppen opleves meget ubehageligt og smertefuldt, er det i sig selv ikke farligt.

Dog bør man være opmærksom på, at længerevarende opspænding kan føre til egentlige muskellidelser eller øge risikoen for skader ved overbelastning af musklerne.

Hvis man oplever vedvarende opspænding, er det en god idé at tale med lægen.

Hvordan håndterer man spændinger i kroppen?

Der findes heldigvis flere gode måder at håndtere opspænding forårsaget af angst.

Det vigtigste er at få integreret afspænding i hverdagen og samtidig arbejde med selve angsten.

5 generelle råd

1. Træn afspænding, fx meditation, yoga og vejrtrækning.
2. Få styr på angsten via terapi, mindfulness eller medicin.
3. Motionér og hold pauser til afspænding.
4. Få massage og løs op for muskelspændinger.
5. Skab ro med afslappende aktiviteter som musiklytning.

5 tips – når det sker

1. Tæl langsomt til 10 og tag dybe vejrtrækninger.
2. Løsn langsomt op for spændte muskelområder.
3. Stræk ud i kroppen og rul skuldrene.
4. Gå en tur eller skift stilling.
5. Brug visualisering til at forestille ro og afspænding.

6 strategier – langsigtet håndtering

1. Jævnlig massage.
2. Daglig afspændings- og vejrtrækningstræning.
3. God søvnhygiejne.
4. Regelmæssig motion.
5. Sund livsstil med god ernæring og minimal stress.
6. Overvej terapi, især inden for områder som neuroaffektiv terapi, der kan hjælpe med at forstå og håndtere din sensitivitet. At kontakte angst.dk kan også være en mulighed for yderligere vejledning og støtte.