Konstant bekræftelse

Konstant bekræftelse – En dybere forståelse af dine angst symptomer

Konstant bekræftelse er et fænomen, hvor man har et stærkt behov for at få bekræftet, at man er okay, elsket, værdsat eller sikker.

Det kan være et tegn på, at man lider af angst, som er en tilstand, hvor man oplever overdreven og vedvarende frygt eller nervøsitet i forskellige situationer.

I denne artikel vil vi se nærmere på, hvad konstant bekræftelse er, hvordan det føles, hvad der kan forårsage det, og ikke mindst hvordan du kan håndtere det.

Hvad er konstant bekræftelse?

Konstant bekræftelse er et udtryk for, at man har lav selvtillid, selvværd eller tillid til sig selv eller andre.

Du søger konstant bekræftelse fra andre mennesker, fordi du er usikker på sig selv eller din situation.

Du har måske svært ved at tro på dig selv, acceptere dig selv eller føle dig værdig til kærlighed eller respekt.

Du har måske også en frygt for at blive afvist, forladt, kritiseret eller svigtet.

Hvordan føles konstant bekræftelse?

Konstant bekræftelse kan føles som en konstant kamp for at føle sig god nok, elsket eller sikker. 

Konstant bekræftelse kan komme til udtryk på forskellige måder, for eksempel:

• At spørge andre om deres mening, råd eller godkendelse hele tiden
• At have brug for konstant ros, anerkendelse eller komplimenter
• At sammenligne sig selv med andre og føle sig mindre værd
• At være afhængig af andre for at føle sig glad, tryg eller tilfreds
• At være overdrevent opmærksom på andres reaktioner, kropssprog eller tonefald
• At undskylde eller forklare sig selv for meget
• At være bange for at sige sin mening, sætte grænser eller sige nej
• At være perfektionistisk, selvkritisk eller selvbebrejdende
• At have svært ved at træffe beslutninger eller stole på sin intuition
• At være jaloux, mistænksom eller kontrollerende over for andre

Kan angst give behov for konstant bekræftelse?

Angst er en af de mest almindelige årsager til, at man har behov for konstant bekræftelse.

Angst er en tilstand, hvor du oplever overdreven og vedvarende frygt eller nervøsitet i forskellige situationer.

Angst kan skyldes mange forskellige faktorer, som genetik, personlighed, traumer, stress, livsbegivenheder eller miljø.

Årsager til konstant bekræftelse ved angst

Konstant bekræftelse ved angst kan have forskellige årsager, som kan være relateret til din personlighed, din historie, din situation eller dine omgivelser.

Her er nogle af de mest almindelige årsager:

Kroppens naturlige reaktion

• Forhøjet puls og blodtryk: Når man oplever angst, frigives stresshormoner som adrenalin og noradrenalin. Det får pulsen til at stige, så der pumpes mere blod rundt i kroppen. Blodtrykket stiger også.
• Muskelspændinger: Angst medfører øget muskelspænding, især i skuldre, nakke og ansigt. Det er kroppens forberedelse til kamp eller flugt.
• Hyperventilation: Ved angst trækker man ofte vejret hurtigt og overfladisk. Det kan medføre hyperventilation, som giver symptomer som svimmelhed og prikkende fornemmelser.
• Svedtendens: Angststimulerer svedkirtlerne, så man begynder at svede, selvom omgivelserne er kølige. Det er en del af kroppens forberedelse til kamp eller flugt.
• Tør mund: Angst mindsker spytsekretionen, så munden bliver tør. Det sker, fordi kroppen omdirigerer blodet til de større muskler på bekostning af spytkirtlerne.

Stimuli der kan forårsage behov for konstant bekræftelse

• Negative minder: Minder, som er traumatiske, smertefulde eller skamfulde. For eksempel: “Jeg blev mobbet i skolen”, “Jeg blev forladt af min partner”, “Jeg blev fyret fra mit job”.
• Negative forestillinger: Forestillinger, som er frygtindgydende, truende eller ubehagelige. For eksempel: “Jeg kommer til at dumme mig foran alle”, “Jeg kommer til at miste kontrollen”, “Jeg kommer til at dø”.
• Mennesker: Mennesker, som er autoritære, dominerende eller kritiske. For eksempel: “En chef”, “En lærer”, “En forælder”.
• Situationer: Situationer, som er nye, uforudsigelige eller krævende. For eksempel: “En eksamen”, “En date”, “En fest”.
• Negative tanker: Tanker, som er pessimistiske, selvdestruktive, katastrofale eller irrationelle. For eksempel: “Jeg er ikke god nok”, “Jeg kommer til at fejle”, “Alle hader mig”, “Noget forfærdeligt kommer til at ske”.

Andre årsager

• Lavt selvværd: Selvværd er den værdi, man tillægger sig selv som person. Hvis du har et lavt selvværd, betyder det, at du har en negativ opfattelse af dig selv, dine evner, dine præstationer eller dine egenskaber. Du har måske svært ved at acceptere dig selv, føle dig værdig til kærlighed eller respekt, eller tro på dig selv. Du har måske også tendens til at være selvkritisk, selvbebrejdende eller perfektionistisk.
• Lav selvtillid: Selvtillid er den tillid, du har til sig selv i forskellige situationer. Hvis du har en lav selvtillid, betyder det, at du har en negativ forventning om dig selv, dine handlinger, dine resultater eller dine konsekvenser. Du har måske svært ved at træffe beslutninger, sætte mål, tage initiativ eller handle selvstændigt. Du har måske også tendens til at være usikker, nervøs eller bange.
• Lav tillid til andre: Tillid til andre er den tillid, du har til andre mennesker i dine relationer. Hvis du har en lav tillid til andre, betyder det, at du har en negativ antagelse om andre, deres intentioner, deres handlinger, deres følelser eller deres loyalitet. Du har måske svært ved at stole på andre, åbne dig for andre, binde dig til andre eller kommunikere med andre. Du har måske også tendens til at være mistænksom, jaloux eller kontrollerende.
• Uopfyldte behov: Behov er de ting, som er nødvendige for at opretholde dine fysiske, psykiske eller sociale velvære. Hvis du har uopfyldte behov, betyder det, at du ikke får de ting, som du har brug for, for at føle dig glad, tryg eller tilfreds. Det kan være behov som sikkerhed, kærlighed, anerkendelse, sammenhørighed, selvrealisering eller mening.

Er behovet for konstant bekræftelse farligt?

Behovet for konstant bekræftelse er ikke i sig selv farligt, men det kan have negative konsekvenser for din psykiske og fysiske sundhed, hvis det bliver for stort, for hyppigt eller for afhængigt.

Hvordan håndterer man behovet for konstant bekræftelse?

Behovet for konstant bekræftelse er ikke noget, du skal skamme dig over, undgå eller undertrykke, men noget, du kan forstå, acceptere og håndtere.

Der er mange måder, du kan håndtere behovet for konstant bekræftelse på, men her er nogle generelle råd, nogle tips til, når det sker, og nogle strategier til langsigtet håndtering.

3 generelle råd

1. Vær opmærksom på dit behov for konstant bekræftelse: Det første skridt til at håndtere dit behov for konstant bekræftelse er at være opmærksom på det. Prøv at lægge mærke til, hvornår, hvordan og hvorfor du søger bekræftelse fra andre. Prøv også at lægge mærke til, hvordan du reagerer, når du får eller ikke får bekræftelse fra andre. Vær nysgerrig, ærlig og venlig over for dig selv, når du observerer dit behov for konstant bekræftelse.
2. Vær kritisk over for dit behov for konstant bekræftelse: Det andet skridt til at håndtere dit behov for konstant bekræftelse er at være kritisk over for det. Prøv at udfordre, teste eller omforme de tanker, følelser, minder eller forestillinger, som skaber dit behov for konstant bekræftelse. Vær logisk, realistisk og objektiv over for dit behov for konstant bekræftelse.
3. Vær selvstændig over for dit behov for konstant bekræftelse: Det tredje skridt til at håndtere dit behov for konstant bekræftelse er at være selvstændig over for det. Prøv at finde, skabe eller give dig selv den bekræftelse, du har brug for, i stedet for at søge den fra andre. Prøv også at udvikle, styrke eller opretholde dit selvværd, din selvtillid, din tillid til andre eller din opfyldelse af behov. Vær aktiv, kreativ og positiv over for dit behov for konstant bekræftelse.

5 tips – når det sker

1. Tag en pause: Når du mærker, at du har et behov for konstant bekræftelse, kan det være en god idé at tage en pause fra situationen, personen eller stimuliet, som udløser dit behov. Det kan hjælpe dig med at få ro, afstand eller perspektiv på dit behov.
2. Spørg dig selv: Når du har taget en pause, kan det være en god idé at spørge dig selv nogle spørgsmål, som kan hjælpe dig med at forstå, acceptere eller håndtere dit behov for konstant bekræftelse. Du kan for eksempel spørge dig selv: “Hvad er det, jeg har brug for at høre?”, “Hvorfor har jeg brug for at høre det?”, “Hvordan vil det hjælpe mig?”, “Er det sandt?”, “Er det realistisk?”, “Er det sundt?”, “Er der andre måder, jeg kan få det, jeg har brug for?”.
3. Vær selektiv: Når du har spurgt dig selv, kan det være en god idé at være selektiv i forhold til, hvem, hvordan og hvor ofte du søger bekræftelse fra andre. Du kan for eksempel vælge at søge bekræftelse fra nogen, som du stoler på, respekterer eller værdsætter, som for eksempel en ven, en familie, en terapeut eller en mentor. D
4. Vær taknemmelig: Når du får bekræftelse fra andre, kan det være en god idé at være taknemmelig for det. Det kan hjælpe dig med at værdsætte, anerkende eller nyde den bekræftelse, du får. Du kan for eksempel sige tak, give et kompliment tilbage, give et smil, give et kram eller gøre noget godt for den person, som giver dig bekræftelse.
5. Vær fleksibel: Når du ikke får bekræftelse fra andre, kan det være en god idé at være fleksibel over for det. Det kan hjælpe dig med at acceptere, tilpasse eller ændre din reaktion på den mangel på bekræftelse, du oplever.

6 strategier – til langsigtet håndtering

1. Arbejd med dit selvværd: En effektiv strategi til at håndtere dit behov for konstant bekræftelse er at arbejde med dit selvværd, som er den værdi, du tillægger dig selv som person.
2. Mindfulness: Mindfulness er en form for meditation, som fokuserer på, hvordan man kan være opmærksom på nuet, uden at dømme, analysere eller reagere på det. Mindfulness hjælper med at berolige ens sind, krop og ånd, ved at trække vejret dybt, fokusere på ens sanser, acceptere ens tanker og følelser, og slippe ens bekymringer. Mindfulness lærer også, hvordan man kan være mere til stede, åben og nysgerrig i ens liv, uden at lade sig påvirke af ens angst.
3. Selvaccept: Selvaccept er evnen til at acceptere dig selv, som du er, med dine styrker, svagheder, fejl og succeser. Selvaccept lærer dig, hvordan du kan være mere venlig, medfølende og tilgivende over for dig selv, når du står over for udfordringer, fejl eller skuffelser.
4. Selvværdsøvelser: Selvværdsøvelser er aktiviteter, som hjælper med at forbedre, styrke eller opretholde dit selvværd.
5. Grænsesætning: Grænsesætning er evnen til at definere, respektere eller håndhæve dine egne eller andres behov, ønsker eller rettigheder i dine relationer. Grænsesætning hjælper med at skabe balance, harmoni eller tryghed mellem dig og andre. Grænsesætning lærer også, hvordan du kan være mere selvstændig, ansvarlig eller værdig i ens relationer, uden at være afhængig, offer eller martyr.
6. Terapi: At tale med en terapeut eller rådgiver, der har erfaring med angstlidelser, kan give dig værktøjer og strategier til at håndtere din angst. Desuden kan neuroaffektiv terapi eller kontakt med behandlere som angst.dk give dig yderligere støtte og vejledning.